En del af de mails vi modtager på SLANKogSYG, kan være interessante for andre, og vi bringer derfor et udvalg af hvad læserne har skrevet. Vi viderebringer ikke alle de mails vi får, og vi kan også finde på kun at bringe citater fra en mail, men vi sørger altid for at slette oplysninger der kan bruges til at identificere hvem der har skrevet.
Nyeste indlæg er anbragt øverst.
Mails der handler om mulige alvorlige bivirkninger ved Letigen, findes under Mulige Letigen-skader
Hej,
Først og fremmest syntes jeg det er frygtelig, det der er sket med Randi.
Dernæst syntes jeg også det er godt, der er kommet skub i debatten omkring slankemidler, hvor Letigen jo nok er det mest anvendte middel.
Jeg tager selv Letigen og det har jeg gjort i ca. 6 mdr. At midlet ikke var/er ordentlig gennemtestet eller dokumenteret kommer for mig som en overraskelse - og et chock.
Og det er også overraskende - og meget skræmmende - at høre, hvor mange læger der bare udskriver recepter på Letigen skødesløst. Det er meget trist.Men jeg kan - for mit vedkommende - IKKE genkende noget af alt den negative omtale omkring Letigen og læger. Og jeg syntes det er meget vigtigt for debattet, at inkludere det faktum, AT IKKE ALLE LÆGER HANDLER ENS! Det er IKKE alle læger der handler skødesløst. Det er IKKE alle læger der kritikløst "bare" grifler recepter til højre og venstre. Og det er IKKE alle mennesker i kongerige Danmark, der har problemer eller bivirkninger ifbm. indtagelse af Letigen.
Please hør min historie:
Da jeg første gang talte med min læge om, at jeg skulle tabe mig (30 kg. overvægt), så drejede det sig ikke "bare" om for mig at smide de overflødige kg, men jeg var også temmelig knækket psykisk (pga. mobning osv.). Derfor faldt talen på div. hjælpemidler, f.eks. Letigen, så jeg her i starten kunne få en "kickstarter" og noget succes ovenpå alle de nederlag jeg indtil da havde lidt. Men jeg fik det ikke bare forærende.
Min læge udleverede IKKE bare Letigen til mig. Hun havde nogle meget principfaste regler omkring brug af slankemidler (også midlet Xenical, som rigtig mange er på) og fortalte mig, at det veg hun ikke fra. Jeg skulle vide, at et vægttab kommer man ikke sovende til.
Hun havde/har bl.a. følgende krav:
1. Først skulle jeg tilknyttes en diætist, så jeg kunne lære en masse om kost.
2. Dernæst skulle jeg melde mig til en eller anden form for motion.
3. Og først derefter ville hun give mig en grundig lægeundersøgelse, hvor også mit blodtryk blev målt.
Jeg fik MEGET grundige instrukser i, hvordan og hvornår jeg skulle indtage Letigen.
Og sidst men ikke mindst en advarsel fra min læge om, at alt medicin kan have/har bivirkninger!
Hvis jeg på nogen måde følte der var noget galt, skulle jeg stoppe omgående.4. Jeg skal møde/har mødt op til vejning hver 14. dag og HVER GANG bliver blodtrykket målt og alt bliver ført ind i et skema i hendes computer. Vi taler om, hvordan det er gået og hvordan jeg har det.
Og jeg ER een af de heldige! Jeg har nu tabt 15 kg. Alt kører lige efter bogen og jeg har ikke haft nogle bivirkninger.
Syntes I ikke, det også er vigtigt at drage successerne ind i debatten?
Hej H.
Tak for din mail.
Jeg er glad for at du skriver til os, og samtidig løber det mig lidt koldt ned ad ryggen, for Randi kunne have skrevet næsten den samme mail, da hun havde været på Letigen i 6 måneder.
Randi fik pillerne efter alle forskrifter, hendes BMI var over 30, hun var informeret om de bivirkninger der stod på indlægssedlen, fik kostomlægning og masser af motion, og fik målt og kontrolleret blodtryk og vægt med jævne mellemrum, jeg tror det var hver 3. uge. Randi havde, ligesom dig, heller ingen bivirkninger af pillerne på det tidspunkt, bortset fra at hun var mere energisk end ellers.
Randi fik altså ikke udskrevet pillerne skødesløst, og jeg mener at den megen kritik der har været af lægerne i debatten er skudt helt ved siden af. Der er, som du også skriver, masser af ansvarlige læger, der handler 100% i overensstemmelse med produktresumeet og indlægssedlen på Letigen, så det er ikke disse lægers skyld, hvis deres patienter får en Letigen-skade.
Men der er stærke kræfter der er interesseret i at skyde skylden over på lægerne, for at dreje debatten væk fra det væsentlige, nemlig at pillerne ikke er ordentligt dokumenteret, og at der kan være alvorlige bivirkninger ved at bruge dem. Jeg har flere gange skrevet om dette problem på debatsiderne på slankogsyg.
Jeg er helt enig med dig i at det ikke er alle mennesker der har problemer eller bivirkninger ifm. indtagelse af Letigen, og fokus på slankogsyg er da også bare at advare om at det KAN gå galt, ikke at det VIL gå galt. Der er mange der er glade for pillerne, og det forstår jeg godt, men det er altså vigtigt at være opmærksom på risikoen, som jo desværre ikke er kendt, og hele tiden forsøges bagatelliseret.
Jeg kan godt forstå at du opfatter sig selv som en af de heldige. 15 kg vægttab uden bivirkninger er flot. Om du vil fortsætte med at spise Letigen er jo dit eget valg, men jeg vil sige til dig at du løber en ukendt risiko ved at gøre det. Vi har fået mange mails der fortæller om alvorlige bivirkninger der kan skyldes Letigen. For nogle er de indtruffet hurtigt, for andre efter lang tids brug, og så er der selvfølgelig alle dem der er sluppet heldigt fra det. Dem hører vi meget sjældent fra, og det er forståeligt nok.
Til sidst spørger du om jeg ikke synes at det er vigtigt at drage successerne ind i debatten. Jo, det vil vi gerne, men vi kan aldrig give et retfærdigt billede af hvordan det fordeler sig mellem successer og fiasko, og det er da heller ikke vores formål at dømme Letigen, blot at advare og få skabt noget større sikkerhed for brugerne. En anden side af sagen er spørgsmålet om hvornår der er tale om en succes. Randis historie var en stor succes, da hun havde taget Letigen i 6 måneder, men successen viste sig at være kortvarig.
Men jeg synes at din mail er meget væsentlig for hele diskussionen, og jeg vil meget gerne bringe den på slankogsyg, under 'Nyt fra Læserne', og så vil jeg skrive et svar til den der, et svar der vil minde om det jeg nu har skrevet til dig. Dit navn vil selvfølgig ikke fremstå på siderne.
Jeg håber derfor at du vil skrive tilbage med tilladelse til at vi bringer din mail.
Venlig hilsen,
Johnny Boesen, www.slankogsyg.dk
Hej Johnny,
Tusind tak for dit hurtige svar. Du er meget diplomatisk og sympatisk og har belyst/oplyst problemet fra en ny vinkel, som jeg ikke havde taget i betragtning. Nemlig at Randi også havde det ok i starten osv. Men jeg går - naturligvis - ud fra, at hvis hun ikke havde haft det godt med dem, så var hun stoppet med det samme.
Jeg har ikke slavisk fulgt med i debatten, men har bestemt haft indtryk af, at der har hersket orkan omkring problemstillingen. Og jo - selvfølgelig - skal der herhjemme ikke findes produkter på markedet som folk kan risikere, at få varige men af eller dø af i værste fald.
[...]
Bare en fodnote. Udgør Letigen i virkeligheden ikke en lille risiko, i forhold til så mange andre ting? (Når det er sagt, så er jeg selvfølgelig klar over, at du ser det med helt andre briller.)
[...]
Når alt det er sagt, og for at prøve, at gøre en temmelig lang mail lidt kortere ;-)), så er jeg utroligt glad for dit svar og jeg vil tage mit brug af Letigen, op til fornyet overvejelse.
Jeg var i øvrigt hos lægen i onsdags for at blive vejet og undersøgt, og vi talte en time(!) frem og tilbage om debatten osv. og min læge oplyste mig, at der var iværksat en undersøgelse af stoffet. Det var kommet under overvågning. Vi blev dog enige om (vist mest med pres fra min side), at jeg skulle fortsætte, da jeg jo ikke har bivirkninger og i øvrigt heldbredsmæssigt og aldersmæssigt, ikke befinder mig i en såkaldt risikogruppe. Jeg har også en forhistorie som "kernesund". Og så har jeg en kanon læge! Så jeg er som sagt; heldig. Og din mail har fået mig til at indse, at held ikke gør det alene. Tak for det, Johnny.
De varmeste hilsner og tanker til dig og Randi
H.
PS.
Du må meget gerne bringe min første mail på din site, og også gerne denne mail. Jeg stoler på, at du undlader at offentliggøre mit navn og min mailadresse.
Hej H.
Tak for mailen, og for tilladelsen til at offentliggøre dem begge to. [...]
Jeg er glad for at du nu vil overveje dit Letigen-forbrug endnu en gang, for det kan jo også været et spørgsmål om at stoppe i tide. Indtil nu har gevinsten været 15 kg uden omkostninger, og jeg håber at det vil fortsætte med at gå lige så godt, hvis du fortsætter. Men du har jo også mulighed for at tage gevinsten hjem nu, og ikke tage yderligere chancer.
Du har ret i din antagelse om at Randi ville være stoppet øjeblikkeligt hvis hun havde oplevet de mindste problemer med pillerne. Men der var simpelthen ingen, før hun blev syg, og det er der mange der har været ude for, så det er ikke altid at man får et forvarsel.
Du spørger om Letigen ikke kun udgør en lille risiko, og det tror jeg den gør. Men jeg ved ikke hvor stor risikoen er, og det er der desværre heller ingen andre der gør. Vi ved at risikoen er større end først antaget, men derfor kan den alligevel sagtens være lille. Så det er et spørgsmål om at afveje fordele og ulemper, men uden at vide præcis hvor stor risikoen er.
Det er rigtigt at Letigen nu er sat på observationslisten, men det er ikke rigtigt at der bliver lavet nye undersøgelser af stofferne i Letigen. De er lavet i andre lande, og på baggrund af disse undersøgelser er slankepiller som Letigen forbudt i hele EU - nåja, bare ikke lige Danmark, og man vil hverken have dem på markedet i Norge eller Sverige eller USA eller Canada. Så de udenlandske myndigheder er meget bange for kombinationen af efedrin og koffein. Hvorfor de danske tager det så roligt, ved jeg ikke.
At du ikke er i risikogruppen og har en forhistorie som kernesund, det gjaldt også for Randi, og for en lang række af de personer der har skrevet til slankogsyg og fortalt om de skader de har fået efter at have spist Letigen. Så mens du overvejer hvad du vil gøre med pillerne, kunne du evt. læse deres historier her: http://www.slankogsyg.dk/randi_letigen_mulige_skader.html
Til sidst vil jeg sige tak for alle de pæne ord om os og slankogsyg. Jeg er glad for at vi måske kan være med til at gøre en forskel.
Mange hilsener, Johnny.
Hej,
Jeg vil bare lige takke alle jer, der har skrevet om jeres forfærdelige oplevelser med Letigen. Jeg har selv taget Letigen i flere perioder inden for de seneste par år, så sent som forleden dag. Jeg har da også fået hjertebanken og masser af energi af dem, men jeg har altid kun spist en pille om dagen og ikke hver dag, så jeg ved ikke om der er ligeså stor ricisi, og at det er derfor jeg ikke har oplevet flere ubehageligheder. Jeg har aldrig vidst at man kunne blive så syg eller få sådanne anfald som I fortæller om.
Her inden for den sidste uges tid, hvor det virkelig har været fremme i pressen hvor farlige de er, har min familie og kæreste være meget efter mig, og prøvet at overtale mig til at smide de sidste piller jeg har tilbage ud. Det har jeg ikke villet høre tale om, jeg har ikke sat mig ned og hørt nyhederne, eller læst noget om det i avisen, så jeg har bare gået og tænkt, at det er sikkert noget nyt "de" har fundet ud af ikke er sundt.
I går havde jeg så et kæmpe skænderi med min kæreste ang. pillerne, han ville have at jeg stoppede med at tage dem med det samme. Så jeg lovede ham til sidst at jeg ville stoppe med at tage dem, indtil de voldsomme bivirkninger som er kommer frem i offentlighedens søgelys, er ordentlig undersøgt, og afvist at have noget at gøre med Letigen. I dag har jeg ikke kunne lade være med at finde noget om Letigen, og kom frem til Slank og Syg.dk.
Efter at have læst jeres beretninger, vil jeg ALDRIG røre dem igen, og de er allerede smidt ud. Jeg er bare taknemlig over at jeg -forhåbentlig- er stoppet i tide.
Jeg ville ønske at alle dem der tager, eller nogensinde kunne overveje at tage letigen, ville læse jeres indlæg her på siden.
Med venlig hilsen
S. M.
Vi har modtaget en mail fra C.S. som tydeligt illustrerer to ting:
Vi bringer efter aftale med C.S. et anonymiseret uddrag:
[...]
Jeg er faktisk overvægtig! Men kampen mod kiloerne må kunne vindes uden Letigen!
Jeg fik Letigen udskrevet af min egen læge om formiddagen. Kørte på apotektet og hentede pillerne - tog èn pille kl. 11 om formiddagen. Kort tid efter fik jeg uro i kroppen; rystede på hænderne, hurtig hjertebanken, hurtig puls, kunne ikke sidde stille - jeg susede rundt og gjore rent lige indtil jeg skulle på aftenvagt kl. 15!
Kl- 14 startede smerter i højre side af kroppen. Smerter i armen og i benet -. de tog til som dagen skred frem. Snart smerter snart følelsløshed! Og jeg blev alvorligt bange for at jeg kunne være ved at udvikle en blodprop - så bange at jeg kontaktede lægevagten i [...] amt! Da de hørte at jeg havde fået Letigen slog de det hen...
Jeg er normalt meget sulten men havde ikke skyggen af sult da jeg kom hjem kl. 23.30 - selv om jeg ikke havde spist hele dagen!!! Jeg gik lige hjem og drønede pillerne ud.
Det skidt er farligt!
Venlig hilsen C.S.
Kære Johnny & Randi,
Jeg er simpelthen helt målløs over at læse jeres sider. Jeg spiser p.t. Letigen og har spist dem i to mdr. Min læge har på intet tidspunkt taget mit blodtryk eller fortalt de bivirkninger, som du beskriver.
Jeg læste selvfølge den produktbeskrivelse, som følger med og tænkte, at de bivirkninger kunne jeg måske godt leve med. Men nu har jeg taget min sidste Letigen. Jeg vil ikke være slank med livet som indsats.
Tusind tak for advarslen.
Og jeg håber, at I klarer den.
Med venlig hilsen
L.T.
Tak for de pæne ord. Jeg er glad for at du har kunnet bruge Randis triste historie til noget positivt.
Din læge har ikke haft en chance for at fortælle dig om de alvorlige bivirkninger da disse oplysninger tilbageholdes af Nycomed, der har en forretning at passe, og af Lægemiddelstyrelsen, der er mere bange for overvægt end for hjerneskader.
Men hvis lægen heller ikke har informeret dig om de bivirkninger der har været offentligt tilgængelige, hvis lægen ikke har kontrolleret dit blodtryk og krævet kostomlægning og motion, så burde du måske overveje at finde en mere omhyggelig læge.
Jeg synes det er en klog beslutning du har taget. Vi ved af bitter erfaring hvad det kan koste at stole på autoriteterne, og hvis vi kan forhindre bare et eneste ødelagt liv, så har alt vores arbejde ikke været spildt.
Jeg har d.d læst en artikel om letigen og om din kones uheldige situation.
Jeg får selv i øjeblikket pillerne og har fået dem i 2 mdr. Jeg vil først lige sige at det selvfølgelig gør mig ondt for din kone og for hele jeres familie.
Jeg har dog nogle spørgsmål som jeg håber I vil besvare. Der står at hun har taget pillerne i et år hvilket jeg synes er meget lang tid og at hun har tabt 16 kg. Det synes jeg lyder af lidt, idet jeg på 2 mdr. på pillerne har tabt 12 kg. ved samtidig at ændre min kostvaner og motionsvaner.
Havde hun ændret sine kostvaner? Der står ikke noget om, om der havde været nogle bivirkninger forud for. Jeg har nemlig ikke nogle bivirkninger af pillerne hverken hovedpine, svedture, kvalme eller hjertebanken.
Havde hun nogle bivirkninger af pillerne forud for?
Mit sidste spørgsmål som I måske ikke vil svare på er hvad hun i 97 var blevet opereret for og om hun samtidig med Letigen fik anden medicin?
Jeg håber I vil svare på mine spørgsmål og jeg håber ikke de er for nærgående. Jeg ønsker jer alle held og lykke fremover.
Med venlig hilsen
A.
Tillykke med dit vægttab, og tak for de pæne ord.
Randi tog Letigen i ca. et år før hun blev syg. Det er lang tid, men bestemt ikke ualmindeligt. Jeg har hørt om flere der har fået Letigen i både 2 og 3 år. Men et år er længere tid end gennemsnittet, ifølge de undersøgelser jeg har kunnet finde.
Der er ikke lavet undersøgelser der kan belyse om risikoen for bivirkninger bliver højere jo længere tid man bruger Letigen. De internationale advarsler beretter om alvorlige bivirkninger selv efter kort tids brug.
Randi havde ingen bivirkninger af pillerne inden hun blev syg, og alt foregik under fuld lægekontrol. Pillerne blev kombineret med motion og kostomlægning, og Randi gik til regelsmæssig vægtkontrol hos lægen, jeg tror det var ca. hver 3 uge.
Randi blev i 1997 opereret for cyster på æggestokkene. Operationen forløb helt normalt, og efter fjernelsen af æggestokkene fik Randi hormonpiller som hun har taget lige siden. Bortset fra hormonpillerne har Randi ikke spist anden medicin sammen med Letigen.
Jeg har netop været inden på jeres hjemmeside, for at læse lidt om Randis sag. Jeg er netop selv begyndt på Letigen og blev meget chokeret over de bivirkninger Randi har fået efterfølgende. Men jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere om hvordan hendes bivirkninger startede og om der var noget der tydede på at det skulle ende så galt.?
Med venlig hilsen
M. N.
Jeg har, takket være Randimailen som du kan finde omtalt andre steder på SLANKogSYG, en beskrivelse af hvad der skete dengang. Og der var intet der tydede på at det skulle ende så galt som det kom til. Desværre. Her er den Randimail jeg sendte ud d. 11/9-2000:
Hej alle sammen.
I dag er det 1 år siden Randi blev syg. Det var lørdag d. 11. september 1999. Vi havde været i byen om formiddagen og spist frokost på Bibi's Diner i Rosengården, og da vi kom hjem gik Randi ind for at sy, og jeg gik ind på mit kontor. Jeg satte Sousa's militærmarcher på computeren og var inde at spørge Randi om det generede hende, at jeg spillede lidt højt, men det var i orden.
Randi havde i en 14 dages tid forinden haft en hovedpine, der ikke ville gå væk, men var startet hos fysioterapeut, og det havde hjulpet noget.
Efter noget tid, måske et par timer foran computeren, gad jeg ikke mere, og gik ind i stuen. Der lå Randi på sofaen, på siden, og kiggede på mig med løftet hovede. Hun så ikke ud som hun plejede. Jeg spurgte om hun havde hovedpine. Hun svarede 'Neej' med en lidt fjern stemme. Jeg spurgte om hun var træt. Igen svarede hun 'Neej' på samme måde.
Jeg spurgte så om hun havde spist nogen piller. 'Jaah, 65 fordi de var med vrangen udaf'. Det var en underlig og uhyggelig fornemmelse, og jeg husker stadig hele situationen så tydeligt, som var den sket for nyligt. Jeg husker også at jeg checkede pilleglassene, men der så ikke ud til at være noget galt, og der var slet ingen glas, hvor Randi kunne have spist så mange piller.
Flere spørgsmål og flere underlige svar, nærmest som i en slags søvntilstand. Jeg ringede til Karin som beordrede mig til at ringe til lægevagten med det samme. Randi syntes vi var dybt tåbelige. Hun fejlede ikke noget, og blev også mere klar igen, men kun for en kort periode.
Så ringede jeg til lægevagten, og de ville sende en ambulance med det samme. Randi syntes det var fuldstændig fjollet, men hun gjorde sig dog klar til at tage af sted, og da ambulancen kort efter ankom, gik hun selv ud til ambulancefolkene, og svarede på deres spørgsmål, at det var hende, der var bestilt en ambulance til. Hun forklarede at det var mig der havde bestilt ambulancen, og lod det skinne tydeligt igennem, at det var en fuldstændig underlig beslutning jeg havde taget.
På Rigshospitalet gik der ikke mange minutter før Randi var i gang med den første neurologiske undersøgelse, og hun blev straks indlagt. Hun var klar i hovedet resten af lørdagen, men dog kun i halvtimes perioder. Så begyndte hun uden varsel at snakke sort, uden selv at opdage det. Jeg husker vi sad i rygrummet, og Randi diskuterede blomsterbinding med Annette, og midt i det hele fortsatte hun '...men det er jo Garfield, ja ham fra fjernsynet, og han er læge...'
Senere på aftenen gjorde jeg Randi opmærksom på at hun igen vrøvlede. Hun kiggede på mig og sagde 'Ja, det er noget DU siger'.
Om søndagen ville Randi hjem. Vi skulle i Tivoli, og hun kunne ikke helt forstå at det ikke kunne lade sig gøre. Vi var dog rimeligt overbeviste om, at Randi med lidt held kunne komme hjem inden torsdag, hvor hun skulle starte på sit længe ønskede kursus i møbelpolstring.
Mandag d. 13 skriver jeg følgende i en mail til Tina:
-----
Som tingene har udviklet sig nu, er jeg i godt humør, omstændigherne taget i betragtning, for de virker meget seriøse og professionelle på Riget, og Randi har nu i to dage virket helt normal, bortset fra at hun er noget mere afdæmpet end hun plejer. Så det skal nok gå.I morgen skal Randi til yderligere en MR-scanning, hvor man vil forsøge at identificere, hvilken bakterie der evt. kan være årsag til problemet. Og hun skal til EEG hvor man vil teste hendes hjerneaktivitet. Og hun skal have taget røntgen af sin hals, så man kan se, hvordan de der halshvirvler sidder. Lægerne regner ikke med at lukke hende ud lige med det samme, for de skal først have lavet alle undersøgelserne og så skal de have resultaterne af alle analyserne, og nogle af dem tager flere dage at udføre. Så det er jo fint, at de ikke bare sender hende hjem med '2 aspirin og ring hvis det ikke virker'.
-------------Tirsdag d. 14. går det for alvor galt - her er et uddrag af den allerførste Randimail:
----------
Tirsdagen startede med meget hovedpine, som det ikke lykkedes at få bugt med. Randi fik medicin, men kastede det op. Efter frokost blev Randi dårlig og besvimede og kastede op igen. Hun kom i seng og fik drop, og havde meget ondt i hovedet resten af eftermiddagen.Jeg har været på hospitalet i aften, og fik at vide, at da Randi skulle på toilettet klokken halv otte, blev hun igen dårlig og fik kramper og skar tænder. Hendes pupiller reagerede ikke på lys. Man har nu mistanke om epilepsi, og har givet hende noget medicin mod kramper. Da jeg ankom klokken halv 9 sov hun tungt, og jeg kunne ikke få kontakt med hende. Sygeplejersken sagde, at det var helt normalt, og at hun sandsynligvis ville sove lige til i morgen. Hun sov hele tiden mens jeg var der, og så tungt, at jeg ikke kunne få kontakt med hende.
Jeg har ringet til hospitalet igen klokken 2355. Randi sover stadig, og der er ikke noget nyt.
--------------Det er uhyggelig læsning, og det var ikke mindre uhyggeligt at være vidne til, uden at kunne gøre noget som helst.
Selv om der er gået et år, er der stadig lang vej endnu til Randi vil have kommet sig over skaderne. Det bliver næppe fuldstændigt, men jeg er stadig optimist, jeg ser stadig fremgang, og jeg er heldigvis ikke den eneste der ser det. Jeg er overbevist om, at Randi vil kunne komme sig så meget, at hun vil kunne bo hjemme uden opsyn, og det er lige nu det allervigtigste mål, vi skal nå. Jeg er også overbevist om, at Randi vil komme til at tale igen. Hun har stort set intet sagt på eget initiativ i et år, og fremgangen i sproget er meget langsom, men den er der, og en dag vil der ske et gennembrud.
Det har ikke været noget nemt år for mig, og det har været et hundrede gange værre år for Randi, og at vi har klaret os igennem det første år, skyldes i høj grad den fantastiske opbakning vi har fået fra vores venner og familie. Den hårde kerne holder stadig fast, er stadig interesseret, og gør stadig en stor indsats for at hjælpe hvor det er muligt.
Jeg vil derfor slutte dette tilbageblik med at sige tak til alle der har bakket op. Slaget er langt fra vundet endnu, og ingen ved hvordan det hele ender, men vi fortsætter kampen og giver ikke op over for noget som helst.
Mange hilsener, Johnny.