Denne side indeholder beretninger fra læserne om alvorlige skader, der kan skyldes bivirkninger ved Letigen. Jeg skal understrege, at der er tale om beretninger, hvor der kan være grund til at have mistanke til Letigen, og at skaderne ikke er vurderet af Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn.
Alle personer optræder anonymt, men alle har tilkendegivet deres identitet over for SLANKogSYG, og givet tilladelse til at deres beretninger bliver fortalt her. Adskillige af sagerne er nu under behandling hos de relevante myndigheder. Nyeste indlæg er anbragt øverst.
Vi rådgiver alle der skriver til os om hvordan man kommer videre med anmeldelser af skader, også selv om indsenderen ikke ønsker sin beretning offentliggjort. Hvis du har mistanke om en alvorlig skade der kan skyldes Letigen, og ikke ønsker at kontakte os, så er det af største vigtighed at skaden bliver anmeldt til Lægemiddelstyrelsen. Dette kan kun ske via egen læge. Lægerne skal anmelde på mistanke.
Vi vil meget gerne bringe beretninger, også fra de mange der allerede har sendt indberetninger til Forbrugerrådet, så de ansvarlige for Letigen kan læse om dem her, og på denne måde få en lidt anden oplevelse end blot at kigge på endnu et tal i endnu en statistik. Skriv til os - vi offentliggør intet uden forudgående aftale, og alle optræder anonymt.
Vi har modtaget denne mail, som vi bringer efter aftale med indsenderen:
Jeg har selv taget letigen, siden 1995 a´3 gange. I november 1999, vågnede jeg om morgenen og havde dobbeltsyn. Det havde jeg i 2 dage, inden jeg gik til lægen. Han sendte mig til øjenlæge, som meddelte mig, at mine øjne fejlede intet! Dagen efter "gled" mit høre øje ud til siden, hvilket resulterede i, at jeg kunne kunne se med det venstre.
Samtidig havde jeg konstant kvalme, stiv i højre ben, følelsesløs i høre side af ansigtet, var ligbleg og dundrende hovedpine, der gik helt om i nakken! Jeg kontaktede lægen igen og "bankede" i bordet, inden han endelig sendte mig akut til sygehuset. Der fik jeg taget prøver og blev scannet i hjernen. De sagde at jeg havde fået "en virus som forårsagede: HJERNEHINDEBETÆNDELSE I LILLEHJERNEN". Jeg blev behandlet med store doser binyrebarkhormon, som bare gjorde mig så dårlig, i fem dage. Derefter blev jeg sendt hjem, med klap for øjet - men skulle dog til tjek hos en neurolog et par gange.
5 måneders sygemelding efter, var jeg nogenlunde på højkant igen.
Og har det fint i dag. Det skal dog lige siges, at jeg, når jeg bliver meget træt, kan have problemer med at fokusere 100% og til tider lidt spænding i baghovedet.
Jeg tror selv på, at det er LETIGENS skyld, om man vil.
Mvh. K.
Vi har for nylig modtaget denne mail fra H.L. Mailen bringes efter aftale med indsenderen:
Hej.
Jeg er en kvinde på 32 år, der i alderen 29 år, fik en uforklarlig blodprop i hjernestammen efter at have spist Letigen i ca 10 mdr. Blodproppen var så alvorlig, at jeg var meget tæt på at dø. Jeg har stadig mange bivirkninger fra blodproppen bl. a.: Meget dårlig balance, døv på venstre øre, nedsat kraft i venstre side af kroppen og den højre side er føleforstyrret, overvægt som følge af manglende mæthedsfornemmelse, lammelser i halsen, synsforstyrrelser. Desuden fik jeg hjertebanken, der resulterede i en puls på 180 i 6-8 timer. Dette varierede i hyppighed og resulterede i indlæggelse, medicin og herefter operation for at stoppe dette.
Jeg kan i dag ikke få flere børn (kan godt rent videnskabeligt, men det ville være dybt uansvarligt at bringe et barn til verden på de usikre præmisser, som jeg kan byde på).
Jeg blev opsagt fra mit arbejde og er nu revalident hos kommunen.
Jeg har sidenhen fået mit dna tjekket for at udelukke arvelige gener. Blodproppen var ikke arveligt betinget!
Jeg vil gerne takke Jer begge for jeres kamp og fokus på Letigen. Jeg har netop i dag indsendt en skadesanmeldelse.
Venlige tanker fra
H. L.
Efedrin er et af de aktive stoffer i Letigen. Letigen er trukket tilbage fra markedet, men brugen af efedrin fortsætter, enten som syntetisk stof eller som bestanddel i 'naturlige' slankemidler der indeholder udtræk fra Ephedra-planten (det kinesiske navn er Ma Huang). Læs mere om dette problem her
Pillerne er ulovlige. Og farlige, hvilket illustreres godt af en mail vi har fået fra A., som oplyser at det overhovedet ikke er svært at få fat i efedrin-piller. Vi bringer et uddrag af mailen efter aftale:
Hej.
Jeg er en pige på 17 år. Jeg har ikke taget Letigen, men derimod ren Ephedrin. Jeg tog det i nogle uger, ikke hver dag, men når jeg endelig tog pillerne så var det måske 3-4 stk. på en dag. Vi var nogle stykker som tog dem, da vi fik at vide vi blev høje af at tage dem. Kiggede lidt på nettet, og fandt senere ud af at det var noget der blev brugt i slankepiller. Og var enormt farligt, så stoppede med at tage dem. Det er nu lidt over en måned siden.
Ved ikke om det er på grund af pillerne, men jeg har en del bivirkninger, som hovedpine det meste af dagen, aggressiv, depressiv, negativ, bliver hurtig sur over ingen ting, ondt i hjertet, koncentrations problemer, svimmelhed, problemer med at huske, og søvnbesvær. Mit syn er heller ikke hvad det har været. Er der noget jeg kan stille op? Skyldes det Ephedrin? Har ikke rigtig sovet i flere uger (5-6 timer hver nat) Men har det med at falde i søvn når jeg er i skole. Hvad kan jeg gøre? Har ikke søgt læge.
Ville være godt hvis I ville svare tilbage på min mail.
På forhånd tak.
Venlig hilsen A.
Uddrag af svaret til A.: 'Du bør under alle omstændigheder tale med din læge om dine symptomer, og fortælle at du har taget efedrin, og bede om en grundig undersøgelse hos en neurolog. Også for at du kan være sikker på at dine bivirkninger ikke skyldes noget helt andet, som der muligvis skal gøres noget ved.'
Vi har modtaget denne mail fra H. P. E., som bor i USA. Vi bringer mailen efter aftale:
Jeg har læst jeres artikle om Letigen på internettet.
Jeg skriver fordi i 1995-1996 var jeg boende i Danmark og tog Letigen i over et år. Jeg flyttede til USA sidst i 1996 og få måneder efter min ankomst blev jeg indlagt med høj blodtryk og hurtigt hjerte bank. Lægerene kunne ikke finde en oversag, mit hjerte så godt ud, de troede jeg havde haft et hjerteandfald, men efter mange undersøgelse opgav de at finde en oversag til al min hjerte problemer.
Jeg blev mistænksom overfor Letigen, da på denne tid begyndte man at høre her i USA om PhenPhen problemet. Der er jo også efedrin og koffein i PhenPhen. Desværre kendte ingen læger her til Letigen og på dette tidspunkt var der ingen web sider om Letigen.
Idag har jeg stadig forhøjde blodtryk, udsevanlig for en på min alder.
mvh
H. P. E.
Vi har modtaget denne mail fra C. P. Mailen bringes efter aftale med indsenderen:
Jeg er en pige på 36 år, 167 høj og vejer nu 63 kg, tabte 4 kg på pillerne.
For nogle år siden var jeg ved at begynde at tage lidt på, jeg har altid været meget slank, og da jeg så begyndte at tage på gik jeg lidt i panik og skaffede mig (igennem min læge) nogle Letigen.
Jeg oplevede de sædvanlige gener, forhøjet puls, rysten og alt det andet der står i indlægssedlen, (så det mente jeg var OK) men opdagede også at jeg blev aggressiv og depressiv og i øvrigt oplevede humørsvingninger, noget der ellers ikke ligger til mig. Jeg mener at jeg tog to halve om dagen til at starte med og kom i tider op på to om dagen, men fandt det så svært at sove om natten. Endelig fandt jeg generne så slemme at jeg stoppede helt, og syntes at jeg så fik afvænnings gener.
Om mine koncentrationsbesværligheder og hukommelsesbesvær er gener der allerede startede dér kan jeg jo af gode grunde ikke sige, det har jeg jo glemt.
Men så her for et par mdr. siden syntes jeg igen at de skulle have en chance, så jeg bad lægen om piller, svaret var noget i stil af: "ja så gerne, hvor mange vil du have?", uden at tjekke blodtryk eller noget, men jeg blev dog vejet.
Igen skete der alt der står på pakningen, men det forventede jeg, og tænkte ikke så meget på det, selv om det var generende at svede så meget og ryste når jeg skulle udføre præcisions arbejde. Men det gik ellers fint med en pille om dagen hvorefter jeg trappede op til to. Efter et par uger eller tre, begyndte jeg igen at blive depressiv og aggressiv og igen de ukarekteriske humørsvingninger. Desuden fandt jeg ud af jeg meget dårligt tålte alkohol når jeg er på pillerne, jeg blev meget hurtigere fuld end normalt.
Da jeg så begyndte at få spyd-stiksagtige smerter i hjernen, og der så blev talt meget om de meget mere alvorlige bivirkninger holdt jeg op. (Måske har Randi og Johnny reddet mig fra at havne i Randi´s situation)
Da jeg efterfølgende skulle til lægen i anden anledning, mente han at det var noget pjat at der skulle være noget galt med de piller og det var bare noget der var blæst op i medierne.
Jeg oplever ikke længere smerter, jeg er ikke længere aggressiv og depressiv. (Og kan igen drikke et par glas vin uden at blive overdrevent fuld).
Men jeg taber ofte tråden i samtaler og har måttet tage noter for at skrive dette, for at huske hvad det nu var jeg ville have med. Alt skal skrives ned, jeg kan knapt huske hvem der ringede i løbet af ugen og hvilke møder jeg skal til, alt dette kan der være andre grunde til.
Men det er rimeligt at man ikke kan være sikker på at et "luksus" præparat (som Letigen er) er årsagen?
Jeg syntes at det er tydeligt at Letigen ikke er forsvarligt testet, der står f.eks. i indlægssedlen at man kan blive overdrevent opløftet, det har jeg aldrig oplevet, tværtimod. Der er rigtig mange gener der ikke er dokumenteret i sedlen, hvad prøver man at skjule? Er det "bare" at man ikke har testet nok? Eller er der en anden dybereliggende årsag?
Er det mon ikke på tide at der bliver støvsuget under det gulvtæppe?
Vi har modtaget to mails fra en kvinde på 39 år. Mailene bringes efter aftale med indsenderen sammenredigeret:
Hejsa
Jeg er 39 år og har også taget Letigen. Jeg fik pillerne i 1999 og spiste dem i ca 3 mdr. Følgende fik jeg derefter meget kraftig hovedpine, så meget at jeg var nødt til at gå i seng. Jeg kunne næsten ikke engang gå i bad, for når vandet ramte hovedet følte jeg det var ved at sprænges. Det gik jeg med et års tid inden jeg fortalte lægen dette. Lægen fandt ud af at jeg havde meget højt blodtryk, kan det være Letigen der har gjort dette???
Mit forhøjede blodtryk betyder, at jeg i dag skal tage medicin hver dag mod forhøjet blodtryk. Jeg har mange symptomer bl.a. synsforstyrrelser, hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer, hjertebanken/jag i hjertet, følelse af at være ved at besvime og fornemmelse af at mit hoved sover.
Det er mest i perioder jeg har det sådan.
Jeg har læst på jeres sider at det også kan forekomme humørsvingninger, og dette har jeg også, det har jeg ikke lidt af før.
Er dette noget jeg skal indberette og hvordan gør jeg???
Med venlig hilsen
S.
Vi har modtaget denne mail fra A. W. F., som efterfølgende har fortalt at hun under hele forløbet hverken er blevet orienteret om at sagen bør anmeldes så den kan blive undersøgt, eller at der er mulighed for at søge erstatning for de alvorlige skader hun har fået, og som kan skyldes Letigen.
Beretningen er endnu et eksempel på at patienter der kommer ud for skader i forbindelse med lægemidler, kan risikere at blive mødt med en rystende ligegyldighed, hvor det er op til patienten at sørge for at sagen bliver undersøgt. Der er brug for en radikal ændring af systemet, så det sikres at patienterne tages alvorligt, uanset hvilken læge de har.
A. W. F. fandt SLANKogSYG tilfældigt, via et gammelt nummer af Ude og Hjemme. Det er årsagen til at A. W. F.'s historie nu kan komme til de ansvarlige myndigheders kendskab, og at hun kan få sin sag ordentligt undersøgt. Det er grotesk, men det er en del af virkeligheden i et system der ikke beskytter forbrugerne mod dårligt dokumenteret medicin, og hvor indberetninger af bivirkninger kan afhænge af om man læser en artikel i et ugeblad.
Hvor længe skal vi finde os i det system?
Kære Johnny og Randi!!!
Først vil jeg takke jer for at I i denne svære tid stadig har overskud til at gå til medierne med jeres sag, samt advare os andre der har taget/tager Letigen, om hvor farligt det faktisk kan være...
Jeg håber virkelig at Randi kommer til at få det bedre, jeg græd da jeg læste om jeres sag... Det er ganske forfærdeligt, det burde ikke kunne ske her i et sådan moderne og oplyst samfund som vores...
Jeg er heldig at jeg måske stoppede i tide...
Jeg er selv meget overvægtig (50) kg, og har siden mine 18 år kæmpet med min overvægt (jeg er i dag 28) med forskellig produkter, kure, motion m.m. men intet har hjulpet...Så i 96 gav min læge mig tilbudet om Letigen, FEDT det kunne jeg da ikke passere mig forbi, det lød som svaret på mine drømme...(selv om jeg ikke var meget for at skulle prøve endnu en pillekur)...
Jeg begyndte med en om dagen og skulle så i løbet af 3 uger være trappet op til 3 om dagen...
De første måneder var fantastiske, kiloene raslede af mig ...(de er så kommet tilbage igen efter jeg stoppede med Letigen)...og jeg var utrolig hyperaktiv, der var bare ikke den ting jeg ikke kunne finde overskud til...
Så begyndte jeg at få rysteture, blev svimmel, mit hjerte galoperede bare derud af, hovedpiner daglig og forfærdelige kramper om natten... Jeg gik til min læge men hun sagde at det nok skulle gå i sig selv igen...Kroppen skulle lige have lov til at vænne sig til pillerne...
Den godtog jeg...
Kort tid efter begyndte jeg at miste mit syn, jeg kunne stå og skulle over vejen og der kom ingen biler, for så at finde mig selv ude midt i et kryds efter jeg var gået over for rødt... Jeg kunne fokusere på at skulle igennem en dør men aligevel fejlbedømme og gå lige ind i den, folk troede at jeg havede drukket...
Jeg gik så igen til lægen men fik at vide at det bare var fordi at jeg var stresset...
Så begyndte mine øjne at blive følelsesløse, jeg kunne ikke mærke hvis jeg stak en finger i øjet, og jeg begyndte at miste følingen i min venstre side... Igen ned til lægen denne gang sammen med min kærste og det resulterede i en masse undersøgleser på sygehuset...
Jeg fik skannet min hjerne, var ved talepædagog og så videre, det tog flere uger at komme igennem alle de undersøgelser og til hvad nytte, jeg fejlede jo intet og man sagde at det var psykisk... Hvilket skræmte mig at ens sind kan blive så sygt at de kunne stikke nåle i min venstre side uden at jeg kunne mærke noget...Jeg fik problemer med at huske de ting der lige er sket, min hukommelse har ellers altid været umådelig god, jeg kan stadig huske ting fra min barndom og op efter, men det er kortidshukommelsen jeg ikke mestre mere, jeg glemmer hvad jeg lige har sagt eller hvad jeg var ved at sige (mange gange til stor irriation for dem jeg snakker med)
Min kærste ville have mig til at stoppe med Letigen, og det gjore jeg så heldigvis...
I dag har jeg en voldsom depression, jeg er stadig dels følelsesløs i min venstre side og mit syn er meget ustabilt, enten er det der eller også er det ikke...
Jeg har været på forskellige antidepressive piller men jeg nægter at sidde på sofaen en hel dag som en sombi og være lige glad med alt og alle, min datter fortjener en mor der er til stede, så hellere lidt svingende... Derfor har jeg nu smidt alt hvad der hedder piller ud og de kommer ikke til at være en del af mit liv mere...
Jeg tyr nu til naturens urter som er bedre og uden bivirkninger...
Derfor er jeg glad for at jeg sidder her og skriver nu og at det ikke er værre end det er...
Jeg ved ikke om det her skyldes Letigen, men efter at have hørt om Randi og læst alle de indlæg fra andre her på jeres sider, så sidder der en lille tvivl i mig (måske er det Letigen der er skyld i disse ting)...
Tak fordi at jeg måtte skrive :0)...
De aller varmeste hilsner og tanker til Randi og dig selv... Jeg håber at alt bliver bedre med din kone i fremtiden... Hun er heldig med at hun har en mand som dig til at støtte og kæmpe for hende her i denne svære tid....
De varmeste hilsner
A. W. F.
(Hvis I kan bruge mit brev er I velkomne, bare ikke sætte mit navn på tak)...
P.S
Tak for disse sider, selv om det er tragisk læsning så er det aligevel dejligt at vide at man ikke er alene, med bivirkninger der kunne skyldes brugen af Letigen...
Indtil at jeg læste om Randi og 'breve fra andre Letigen brugere' her på siderne, satte jeg ikke det der er sket med mig i forbindelse med Letigen, det gør jeg nu...
Vi har modtaget denne beretning fra J.S. som var øjenvidne til et tilsyneladende uforklarligt dødsfald. Sagen undersøges nu af Lægemiddelstyrelsen. Vi bringer mailen efter aftale med indsenderen:
I forbindelse med debatten om "LetiGen" kan jeg ikke lade være med at skrive om en meget sørgelig oplevelse jeg havde [...], hvor jeg under en badmintonkamp oplevede, at min modstander, mand, 47 år, i andet sæt pludselig faldt om på gulvet "død". Han havde på intet tidspunkt inden eller under kampen udtrykt, at han havde ondt eller var utilpas.
Han blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.
Da jeg og en anden bekendt var så tæt på ham da han døde og familien måske have spørgsmål, var vi med ved hans begravelse. Her kom jeg i snak med en meget nær bekendt til afdøde, der oplyste, at hun daglig havde en kontakt med ham, det være sig telefonisk eller personligt og at hun derfor om søndagen, hvor pgl. døde om mandagen, havde talt med ham i telefonen. Her havde nu afdøde udtrykt, at han følte sig utilpas i kroppen og at han følte han skulle tabe sig nogle kilo. Derfor var han begyndt at tage piller ved navn "LetiGen", som han havde fået af sin læge.
Det skal oplyses, at nu afdøde ikke var overvægtig, han havde måske lidt mave. Han var ca. 178 cm høj og vejede efter hvad jeg skønnede omkring 80 kg.
Afdøde blev ikke - desværre - obduceret.
Denne sag har nok ikke den store betydning, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at skrive om den, da den berørte mig meget, da det skete og da pressen/TV daglig skriver og oplyser om hvor farlig pillen måske kan være, kan jeg godt blive lidt forarget over de læger, som bare udskriver pillen, uden at kende til deres patients egentlige tilstand.
M.V.H.
J. S.
Vi har modtaget denne mail som vi bringer efter aftale med indsenderen:
Nu hvor der er så meget fremme om Letigen, kommer jeg til at tænke tilbage på hvornår og hvordan jeg fik Letigen.
Jeg begyndte i 1998 med at få Dobesin hos min læge. Ved at omlægge min kost og med støtte fra pillerne tabte jeg mig ca. 20 kg. Jeg stoppede en overgang, og da jeg ville starte på kur igen, kunne jeg ikke få Dobesin mere, de var udgået, men jeg fik så Letigen.
Jeg kan ikke huske hvornår det var, for min hukommelse er ikke hvad den har været. Jeg har også meget svært ved at koncentrere mig, og det har jeg ikke haft problemer med før. Efter debatten begyndte er jeg stoppet med at tage pillerne (jeg har et helt nyt glas til 230 kr. stående) jeg tør ikke mere.
Jeg spurgte min læge om han havde hørt om bivirkninger, og om han synes jeg skulle fortsætte og han mente ikke det var grund til bekymring. Jeg har forhøjet blodtryk som jeg får medicin for, men han sagde ikke noget om kontrol, hverken vægtkontrol eller kontrol for blodtryk.
Jeg har også en "sovende" fornemmelse i højre side af hovedet og omkring min mund.
Jeg håber meget at det forsvinder igen nu hvor jeg er stoppet med ar tage Letigen, for jeg tror selv at det er skyld i det.
Med venlig hilsen
B. K.
Vi har modtaget denne mail som vi bringer efter aftale med indsenderen:
Hej
Jeg er en pige på 31 år der har fulgt meget med i pressen omkring Letigen og dens bivirkninger. Desværre fik jeg ikke set den TV udsendelse hvor I var med.
Alt det der er kommet frem har fået mig til at tænke på min egen situation. Jeg tog Letigen eller Helsingørpillen som den hed dengang. Første gang jeg fik dem var da jeg gik i gymnasiet. Derefter fik jeg Letigen omkring 1992, da var jeg 22 år. Jeg tabte mig, men tog også på da jeg holdt op med at tage dem. Mens jeg tog dem havde jeg ikke nogen bivirkninger. Jeg havde ikke problemer med at sove eller var enormt hyperaktiv.
I januar 1993 fik jeg pludselig angstanfald med hjertebanken, svedeture, rysteture og følelsen af at være ved at besvime. Jeg blev undersøgt hos lægen, der var ikke noget i vejen fysisk. Jeg begyndte hos en psykolog og det gik fint. Jeg tog 6 måneder til Tyskland og da jeg kom hjem gik der pludselig kuk i det igen, jeg fik igen angstanfald i november 94. Da jeg fik angstanfald første gang holdt jeg op med at tage pillerne.
Efter mine anstanfald i november 1994, var jeg bange for at gå ud, kunne ikke gå på indkøb eller klare nogen ting selv, uden først at have fået beroligende piller. Så i flere måneder spiste jeg piller for overhovedet at komme ud af sengen og på arbejde. I denne periode gik jeg også til psykolog, eller det har jeg faktisk gjort siden. Min verden forandredes i løbet af få sekunder og det har taget mig mange år at få samlet det hele op.
Jeg har tænkt meget på om det at jeg har fået Letigen har været den udløsende faktor for mine angstanfald. Det er snart 10 år siden jeg tog dem, men jeg kæmper stadig med deres bivirkninger, hvis altså det er derfor jeg fik angstanfald. Dog nøjes jeg nu med psykolog samtalerne, de beroligende piller har jeg smidt for lang tid siden. Men før jeg læste om jeres sag i pressen, har jeg aldrig tænkt på om der kunne være en sammenhæng.
Under mit forløb med terapi er der kommet en masse ting frem som også kan være grund til at jeg fik angstanfald og fik det dårligt psykisk. Men som sagt, så har jeg jeres sag samt alle indlæggene på jeres side fået mig til at tænke.
Jeg beundrer jer for at I har taget kampen op mod læger og medicinal-industri.
Mange hilsener
N. F.
Vi har modtaget denne mail fra en mand på 50 år. Vi bringer et uddrag af mailen efter aftale med indsenderen:
Hej slank og syg.
Mit navn er S. M. C. Den 22. april 2001, fik jeg en blodprop i hjertet. Jeg fik foretaget en ballonudviddelse. Jeg er 50 år og har aldrig fejlet noget fysisk. Kort tid før jeg fik blodproppen tog jeg letigen igennem ca. 3 måneder. Jeg er overbevist om at det er årsagen til blodproppen.
[...]
Vi har modtaget denne mail fra B. B., som er en mand på 39 år. B.B. har i en efterfølgende mail fortalt at han i den seneste tid nogle gange har haft problemer med at finde de rigtige ord. Vi bringer mailen efter aftale:
Hej
Jeg har taget Letigen i en mdr. Da mit blodtryk faldt kraftig og jeg blev svimmel og fik kvalme, gik jeg til lægen som tog pillerne fra mig. Før jeg begyndte på Letigen tog han mit blodtryk og vejede mig og fik en tid en mdr senere til kontrol, hvor jeg fortalte om det.
Nu en uge senere har jeg følgende symptomer - snurrende fornemmelse i hoved konstant og svag hovedpine det meste af dagen, bliver let svimmel og er tørstig konstant. Har fået ondt i ledende, i nakken og bliver let irriteret
Best Regards
B. B.
Vi har modtaget denne mail, der som en række andre mails rejser mistanke om forbindelse mellem brug af Letigen og udvikling af depression. Indsenderen, U. R., fortæller i en efterfølgende mail, at hun i perioder har haft svært ved at finde det rette ord.
U. R. har tilbudt at tale med andre der har været ude for depression i forbindelse med brug af Letigen, og vi formidler gerne kontakten. Mailen bringes, som altid, efter aftale med indsenderen:
Hej Slank og Syg
Jeg er en kvinde på 38 år, som også har taget Letigen, mange gange, og først blev opmærksom på bivirkninger den sidste gang jeg tog dem. (ca. 3 år siden)
Jeg fik svimmelhedsanfald så slemme, at jeg måtte kravle på toilettet for at kaste op!!
Det har jeg nok prøvet 3-4 gange uden at forbinde det med Letigen, fordi lægen sagde, at det var virus på balancenerven, og da jeg undrende spurgte, jamen det kan man da kun få én gang i livet, fik jeg at vide, at der desværre var nogle som godt kunne få virus på balancenerven flere gange, slog jeg mig til tåls med det!!!
Nu lider jeg så også af depressioner, ganske vist ikke alvorlige, men dog nok til at mit liv ikke er som jeg gerne vil have det! De depressioner er kommet efter at jeg har taget Ciprex, (antidepressiv medicin), som jeg mener er et lægemiddel, der nøjagtig som Letigen, er lægemidler der går ind og "piller ved hjernen"! Derfor har jeg besluttet mig for ALDRIG at tage imod "hjerne-medicin" som jeg kalder det.
Det er så bare for sent, hvis min hjerne har taget skade så jeg må leve med denne slags depression resten af livet!!!
Selvfølgelig burde man så gå til lægen og anmelde det, MEN, der er jo ikke noget at sige til at de ikke vil anmelde det, da det er det samme som at indrømme deres egen fejl, (de burde jo ikke bare udskrive medicin, så let som de gør!)
Noget andet er at, man som deprimeret patient har nok med at kæmpe, for bare at få en tålelig hverdag, én dag af gangen, uden brug af noget "syntetisk medicin", det er svært nok i forvejen, man overkommer ikke også, at skulle anmelde lægen, måske den eneste, som forstår at man har det skidt med at leve med de depressioner!
Så det er en utrolig svær situation, at stå i!!
Men hvis I kan bruge min historie, til noget er I velkomne til det!!!
Mange venlige hilsner
U. R.
Vi har modtaget denne mail som bringes efter aftale med indsenderen:
Hej!
Jeg er en kvinde på 39 år, der i længere tid brugte Letigen.
Jeg tabte mig en del, men fik svære bivirkninger!
Bare jeg skulle op ad en trappe, fik jeg forhøjet puls, og blev ofte svimmel. Til sidst fik jeg stærke smerter i hjertet, og alt for hurtig puls, når jeg lagde mig til at sove.
Så smed jeg endelig mine Letigen ud, og har fået det meget bedre siden.
Jeg håber jeg hermed kan advare andre om brugen af disse piller, de er IKKE ufarlige!!!
Med venlig hilsen
D. O.
Vi har modtaget denne mail, som bringes efter aftale med indsenderen:
Hej med jer.
Først vil jeg sige det er flot at I har startet denne side og pøj pøj med din kone.
Jeg vil gerne komme med min version af de piller. I 1998 fik jeg selv Letigen og jeg tabte mig da osse ca.12 kg.
Jeg har i en år række lidt af angst og min læge sagde også til mig at disse piller kunne øge min angst. Jeg fik også ryste ture, hjerte banken, og fik det faktisk ret underligt oven i hovedet og blev temmelig vred over bitte små ting.
Min angst blev slemmere for jeg stoppede med dem ca. 2 måneder efter for jeg fik så slemt at jeg rent faktisk ikke turde gå ud for en dør for jeg havde det som om mine ben gik fuldstændig amok, hvilke jeg også havde nogen episoder med.
Jeg tror helt 100 % på at Letigen gjorde at min angst blev så slem at jeg faktisk ikke gik ud foran en dør i 2 år, jo jeg gik ud men skulle altid have en til at kører mig for jeg turde ikke selv.
I dag har jeg det meget godt men jeg tror på de piller gjorde mit liv til et helvede, og havde jeg ikke stoppet der så tror jeg at mit liv var endt forlængst.
Pillerne burde forbydes for det kan godt være man taber sig men når man stopper igen tager man dobbelt så meget på igen. Jeg tabte 12 kg, men tog 24 kg på efter jeg stoppede.
Så hvis folk tror det er lykken ja så tager de grusom fejl så vi burde alle stå sammen før der dør flere mennesker og få udryddet de djævelske piller.
Jeg håber I får opbakning til at udrydde den gift, I har min fulde opbakningen til at få det væk. Og atter engang held og lykke med din kone.
Med venlig hilsen
L. N.
Vi har modtaget denne mail som vi bringer efter aftale med indsenderen:
Jeg er 27 år og har taget Letigen over flere omgange i forbindelse med vægttab efter fødsler. I marts 2001, får jeg et hjerteanfald som bliver betegnet som hjerteflimmer, men jeg er nu i tvivl om det er en bivrkning af Letigen. Jeg er stoppet med Letigen men har stadig anfald, jeg er fyret fra mit job og er nu sat igang med en revalidering. Kan det skyldes Letigen???
Min bror tog Letigen flere år før mig men kun i nogle få mdr da han så fik anfald af ureglmessig hjerterytme, han har stadig lige som jeg, mange anfald og kan heller ikke arbejde med det han er uddannet til. Hvis alt dette er pga Letigen hvor kan man så søge om erstatning?
Bliv ved med det gode arbejde.
Hilsen M. L.
Vi har modtaget denne mail. Efter kun 36 dage på Letigen fik L.L. en blodprop i hjertet. L.L. oplyser at sagen nu bliver indberettet, så det kan blive undersøgt om blodproppen skyldes Letigen. Vi bringer mailen efter aftale med indsenderen, og som altid anonymiseret:
Hej Johnny og Randi
Tak for Jeres fantastiske Tv-udsendelse, det var meget flot at stå frem og fortælle om Jeres hændelse, - men jeg tror jeg fik svar mit spørgsmål - Hvorfor fik jeg en blodprop i mit hjerte den 2.8.2000 ?
Jeg / læge og sygehus spurgte hinanden dengang jeg blev syg, hvorfor skulle du have en blodprop ?
Min historie:
Jeg gik til min læge for jeg ville gerne tabe mig 10 kg. og fik den 27.6.2000 ordineret Letigen, jeg var ikke meget for dem, idet jeg havde fået dem før hvor jeg havde rystelser i armene samt trykken i brystet.
Jeg fik den besked at jeg blot skulle spise dem efter morgenmaden.
Jeg var en 55 årig kvinde, aldrig syg - sund og rask.
Jeg er nu i en sådan situation at jeg har fået nedsat hjertefunktion, og får således piller for at stabilisere mit hjerte, + 2 forskellige vanddrivende piller, idet min hjerteklap ikke kan lukke korrekt, p.g.a. den ene halvdel af hjertet er blevet for stort, samt andre piller - kolestorol m.m.
Jeg syntes det er "ærgeligt" at mit liv er blevet sådan, men jeg tror i dag på at årsagen er Letigen (efter at have set Jeres udsendelse)
Hvad skal jeg gøre nu ?
Kan man søge erstatning ?
Jeg vil godt advare alle mod Letigen så andre ikke kommer i samme situation som os.
[...]
Hilsen og tak
L. L.
Vi har modtaget denne mail, som bringes efter aftale med indsenderen:
Hej.
Jeg så her til aften udsendelsen 19direkte om slankemidlet Letigen.
Jeg har i sommeren 1993 prøvet at slanke mig med disse piller, jeg tog dem i ca. 2½mdr., man da jeg reagerede rimelig voldsomt på dem, altså fik megen hjertebanken og rysten på hænderne og sitren i hele kroppen, valgte jeg at smide pillerne ud.
Da vi så nåede til Januar 1994 blev jeg mere og mere utilpas, jeg blev mere og mere dårlig alment og havde næsten ikke overskud til at passe min datter på dengang 1½ år, dette stod på et par måneder, indtil et besøg af en vagtlæge p.g.a. underlivs smerter. Jeg troede jeg var ved at abortere da jeg ikke havde haft menses ( har flere tidlige aborter bag mig).
Denne vagtlæge mente at jeg var kommet i overgangs alderen, selv om at jeg kun var 32 dengang. Jeg var så hos egen læge et par gange inden hun i April, får mistanke om at jeg har for højt stofskifte, blodprøver bliver taget og det viser sig at stofskiftet er tårn højt, jeg bliver derfor henvist til medicinsk ambulatorie på sygehuset og kommer i behandling. Jeg får det hurtigt bedre og de mener at sygdommen vil brænde ud af sig selv på 1-2 år.
Det sker ikke og jeg lider stadig af for højt stofskifte og har 3 gange været i behandling derfor med radioaktivt jod, som ikke er helt ufarligt. Jeg venter nu på om den sidste omgang radioaktivt jod får nogen effekt, da de denne gang gav en 4 gange højere dosis end de 2 første gange.
Jeg har af og til drøftet med Medc. Overlæge (som også har stofskifte lidelser som speciale) om det er den slankekur med Letigen for snart 10 år siden som har ødelagt mit stofskifte og han vil ikke afvise det da det er det som behandlingen med pillerne gør ved os, de sætter stofskifter i vejret mens man spiser pillerne, derfor taber man sig.
Jeg mener at mit stofskifte har fået en form for chok og da jeg stoppede med pillerne, er det naturlige stofskifte stille og roligt begyndt at stige, derfor gik der nogle måneder inden jeg mærkede det og at jeg blev tiltagende dårlig over yderligere nogle måneder, inden det blev konstateret hvad der var galt.
Om jeg nogensinde bliver helt rask eller det ender med at jeg p.g.a. radioaktivt jod behandlinger får for lavt stofskifte og dermed resten at livet skal have piller for det, ved jeg ikke.
Jeg har gennem de sidste 10 år været til kontrol på sygehuset hver 3-4 måned. Jeg fik at vide i starten af forløbet at jeg ikke måtte blive gravid når jeg var i behandling med den slags medicin. Det blev jeg dog ved et uheld i 1995, hvorefter jeg kom på nogle andre piller og blev sygemeldt. Jeg var til blodprøve -kontrol og scanning af barn hver 4 uge hele graviditeten og det gik heldigvis godt en sund datter som ikke havde et stofskifte, som var påvirket at mit eller af de piller jeg tog.
Jeg ved ikke om Overlægen har indberettet denne historie, men han vil ikke overfor mig afvise at der kan være en sammenhæng.
Jeg syntes det er kanon godt at der bliver sat fokus på Letigen pillerne, indtil de er nærmere undersøgt eller de får en anden sammensætning af stoffer som gør den mindre farlig ( færre bivirkninger )
Med venlig hilsen
E. M. B.
Vi har modtaget to mails fra C. S. F. Efter aftale bringes de sammenredigeret:
Til Slank og Syg
For godt 2 år siden gik jeg til min læge, da jeg meget gerne ville have hjælp og opbakning til at tabe mig, da jeg skulle giftes nogle måneder senere.
Min læge ordinerede Letigen til mig og jeg skulle tage 1 tablet 3 gange daglig. Jeg fik både hjertebanken, rysteture og søvnforstyrrelser, men jeg havde jo sat mig for at skulle tabe mig, så det "overså" jeg. Jeg er 1,60 m og vejede på det tidspunkt 74 kg. Jeg spiste pillerne i ca. 3 mdr. og stoppede, da jeg havde tabt mig ca. 7 kg.
Jeg fik noget tid efter problemer med min mave, hvor der ligefrem kom udposninger på min tarm i højre side. De var synlige. Jeg var til læge flere gange og blev så til sidst henvist til røntgen, men heldigvis viste prøverne ikke noget. En meget sjælden gang kan jeg godt have en snært af den samme følelse, men det er da først nu, jeg begynder at tænke over, om det mon er Letigen, der har forårsaget dette.
Jeg har også indimellem svimmelture, men aldrig så meget, at jeg ligefrem er faldet om.
Når jeg ligger ned kan mit baghoved ligefrem begynde at "sove", jeg har haft følelsesløshed i tæer på venstre fod og haft en mærkelig følelse i venstre hånd.
Derudover er jeg begyndt at glemme ting, hvilket jeg bestemt ikke tidligere har haft anlæg for. Jeg sover dårligt mange nætter og er utrolig træt.
Jeg har den følelse, at jeg ikke kan "komme igang" før op ad dagen. Jeg har haft humørsvingninger, som jo så desværre er gået ud over min mand og 2 børn, og det har jeg det utroligt svært med.
Det sidste som så er tilstødt er, at jeg d. 30. september i år (altså for ca. 1 uge siden) er blevet sygemeldt i første omgang 3 mdr. med en depression.
[...]
Med venlig hilsen
C. S. F.
Vi har modtaget denne mail, som vi bringer efter aftale med indsenderen:
Hej med jer. Jeg vil først lige sige at det er kanon at I gør noget ved det problem med Letigen.
Jeg selv har taget dem i flere år, stoppede så med dem for ca 2 år siden, efter at jeg fik en depresion, og havde det meget dårligt. Jeg gik ud og ind på sygehuset, hvor lægerne troede at jeg havde blodpropper. Efter flere indlæggelser uden at man fandt noget, troede de nærmest at jeg var hypokonder. Jeg søger viden om man stadig kan være syg efter 2 år uden Letigen. Håber at høre mere i sagen.
MVH T. S.
Vi har modtaget denne mail fra R.M., som efterfølgende har oplyst at de slankepiller han spiste i 85, var forløberen til Letigen, Helsingørpillen. Vi bringer mailen efter aftale:
Jeg er en 45 årig mand, der pt. er sygemeldt, på grund af en blodprop i hjernen. Jeg har spist Letigen i ca. et år, og tabt ca 15 kg.
Lørdag den 3-8-02 vågnede min kone og jeg op om morgenen, og jeg konstaterede efter lidt tid at jeg ikke havde særlig mange kræfter i min højre arm, og også manglede en del motorik i samme. Jeg regnede med at det var lidt ballade med balancenerven der drillede mig igen, for det har det været tidligere i 1985, men som dagen gik begyndte jeg også at slæbe på min højre fod, og mangle kraft i højre ben. Det fik min kone til at ringe efter lægevagten, der kom og undersøgte mig, og fik mig indlagt på Roskilde sygehus.
På Roskilde sygehus blev jeg undersøgt, og man fandt at jeg nok havde haft en lille blodprop i venstre hjernehalvdel og startede en behandling med blodfortyndende medicin. De kommende dage gik med blodprøver, blodtryk, elektrokardiogram samt ct-skanning. I min journal skriver de at skanningen giver mistanke om infarkt i venstre corona radiata.
7-8-02 bliver jeg udskrevet fra Roskilde, og overført til Rask i Køge, hvor behandling med Marevan og Innohep foretages to gange dagligt. Samtidigt kommer jeg i genoptræning hos div. ergo og fysioterapeuter. Efter en uge på Rask, er min ak. behandling i niveau, og jeg udskrives den 21-8-02 med en recept på persantin. Efter endnu en uge, hvor jeg gik fik taget blodprøver ambulant, fik jeg skriftligt fra overlægen besked på i fremtiden daglig at tage en hjertemagnyl samt to stk. persantin.
Jeg er stadig sygemeldt, men i god fremgang med min arm. Jeg er sluppet utroligt heldigt fra denne omgang, med både førlighed, tankevirksomhed og talegaver i behold.
Jeg kan nu ikke lade være med at have en mistanke om, at mit sygdoms forløb i 1985, også har været en lille blodprop, da diagnosen dengang var "betændelse på balancenerven".
Symptomerne dengang var dobbeltsyn samt nedsat kraft i højre arm. Og det var også efter ca. et år på lægeordineret Letigen, men der findes ingen journaler på Roskilde sygehus så mange år efter, er det blevet mig oplyst.
Jeg har bedt min egen læge om at få registreret mit tilfælde i bivirknings registeret, så det håber jeg er blevet gjort.
Venlig hilsen R. M.
Vi har modtaget denne mail som vi bringer et uddrag af, efter aftale med indsenderen:
Hejsa
Jeg er da nok en af dem, der har haft problemer med letigen.
Min historie er kort fortalt, at jeg midt i 80 erne, blev fejl behandlet med en prenison kur, som gav mig 18 kg ekstra at bære på. (167cm/85kg)
Efter flere år på slank og motion, gav jeg op og gik til min egen læge for at få nogle slankepiller.
I 93/4 fik jeg så letigen, og senere på året fik jeg nogle en slags halskarter, som gav mig nogle hosteanfald, hvor jeg besvimede.
Da jeg havde gået med det en ugestid, blev jeg indlagt, hvor man konstateret at jeg havde haft en blodprop i hjertet, kun 34 år gammel.
Jeg er i dag 40år og bruger i dag mange penge på medicin mod højt blodtryk og kolesterol, og vejer det samme.
[...]
Hilsen H. D.
Vi har modtaget denne mail fra en kvinde på 28 år. Hun har fået svar, og er ligesom alle andre der optræder på denne side blevet opfordret til at anmelde sagen til de relevante myndigheder. Efter aftale bringer vi mailen, i anonymiseret form:
Hej!
Jeg ved ikke om jeg er offer for Letigen, men jeg tror det muligt.
Jeg har indtil efteråret 2000 regelmæssigt spist Letigen. Jeg fik min første recept i 91-92.
I efteråret 2000 fik jeg en meget alvorlig depression. Den startede efter en lang periode med Letigen, bla levede jeg kun af Letigen den sidste måned inden jeg brød sammen. Efter nogle måneder med antidepressiva og samtaler på psykiatrisk hospital, fik jeg diagnosen manio-depressiv.
Mit liv har været meget svingende humørmæssigt. Og når jeg tænker over det, har jeg altid været deprimeret efter en periode med vægttab, som så godt som altid har været grundet Letigen.
I de år jeg spiste Letigen havde jeg ofte voldsomme hovedpine anfald med kramper, noget der er svundet meget de sidste 2 år, hvor jeg ikke har rørt stadset.
Vil I mene at jeg har grundlag for at anmelde det til patientforsikringen? Jeg kan jo ikke dokumentere noget, udover at jeg, da jeg fik depressionen, straks blev bedt om at stoppe brugen af Letigen og jeg fik at vide at jeg aldrig igen måtte tage slankemedicin med det indhold.
Ser frem til et svar og ønsker Jer al mulig held og lykke fremover.
MVH
G. B. O.
Vi har modtaget denne mail fra B. Vi bringer mailen efter aftale.
Hej
Jeg er en pige der lige er fyldt 30, min historie med Letigen startede for et år siden hvor jeg fik det af min læge, hun tog ikke mit blodtryk eller undersøgte mig på anden måde, hvilket jeg egentlig synes var mærkeligt, men mente jo at hun måtte vide bedst.
I starten jeg tog pillerne havde jeg hjertebanken, rysteture og kunne ikke finde ro nogen steder, men jeg tænkte at det nok var normalt, men da jeg begyndte at få humørsvingninger overvejede jeg om det var en god ide at fortsætte med Letigen og besluttede mig for at det ikke var det værd, så jeg skrottede pillerne og tænkte nu er det ude af verdenen.
Men nej, så let var det ikke, jeg var en anden person. Jeg var ikke længere glad og fuld af energi, som jeg var før jeg begyndte på pillerne, nej jeg var trist og ked af livet. I februar springer bomben så, jeg får et kæmpe nedtur, jeg ryger ned i et stort sort hul som jeg ikke kan komme op af. Jeg har angstanfald, føler magtesløshed, er tom indeni, overvejer at begå selvmord og jeg kan ikke sove om natten. Jeg får så en tid ved en anden læge og forklarer hvordan jeg har det, han siger at jeg har en depression og det højst sandsynligt er letigen der er årsag til depressionen, da dette ikke er unormalt og udskriver noget antidepressiv medicin.
Med hjælp fra medicinen begynder det at gå fremad, men medicin alene gør det ikke og jeg bliver henvist til distrikstpsykiatrien. Efter 3 måneder begynder jeg på at arbejde igen og i juli i år er jeg oppe på fuldtid, men så i august dør min mormor og det er mere end jeg kan klare og ryger tilbage i min depressive tilstand, denne gang er den bare mere alvorlig.
Havde jeg vidst dette for et år siden, ville jeg aldrig være begyndt på letigen, på grund af denne medicin har jeg i dag en meget dårlig økonomi, jeg har ikke råd til at være sygemeldt og hvis jeg ikke snart begynder på arbejde igen bliver jeg fyret og derved mister jeg min lejlighed, så mine erfaringer med letingen er ikke gode. Jeg har lært at man skal ikke tabe sig for hver en pris, så er det bedre at være rund og glad.
B.
B. har beskrevet depressionen mere detaljeret, og vi bringer et uddrag, som supplement til mailen, også efter aftale med B.
I januar begyndte jeg at få humørsvingninger...virkelig kraftige humørsvingninger...men tænkte egentlig ikke over det...andre fortæller de mig bagefter har godt nok lagt mærke til at jeg har ændret mig...ikke længere glad og frisk...mere uligevægtig...der skulle ikke ret meget til jeg begyndte at tude...men prøvede at passe mit arbejde så godt som muligt...indtil den dag i februar mit køleskab besluttede sig for det ikke ville virke mere...da jeg opdagede den var stået sad jeg på køkkengulvet og tudbrølede i over 2 timer...kunne ikke samle mig om hvad der skulle ske...min far kom så og tog sig af det...og tog med mig ned og købte et nyt køleskab...så om natten vågner jeg og er meget utryg...ved ikke hvad det er...men tør ikke være i min lejlighed...og tør heller ikke gå ud...det ender med jeg henter en kniv i køkkenet og sidder til det bliver morgen...den næste dag fortsætter i min depressive tilstand...jeg græder...ler hysterisk...overvejer hvad der er bedst til begå selvmord med...skal jeg tage mine stærke smertestillende piller med en flaske vodka...eller skal jeg snitte min blodårer...disser tanker gør mig bange og jeg ringer til min far som kommer og henter mig...da han er meget bange for at jeg vil tage mit liv...derefter kontakter jeg min læge og hun kan heldigvis se der er noget helt galt med mig da jeg kommer ned til hende og hun får mig sat i behandling med antidepressive piller...og jeg bliver henvist til distrikspsykiatrien hvor jeg kommer i samtaleterapi...
Vi har modtaget denne mail fra L.L., som tilbyder at tale med andre, der er i en lignende situation, og vi formidler gerne kontakten. Vi bringer mailen efter aftale:
Én mere?
Jeg er en pige på 51 år. Siden ca. 1977 har jeg med mellemrum indtaget "Helsingør-piller" og som de kaldes nu "Letigen". Jeg ophørte med brugen i sommeren 2000.
For ca. 5 år siden fik jeg konstateret forhøjet blodtryk, som efterfølgende er blevet behandlet og holdt nede. Helbredet fejlede intet, bortset fra slidgigt i nakken efter mange år med et pragtfuldt arbejde som kantineleder, men disse gener kunne holdes i ave med aerobics og step- og styrketræning. Jeg har med andre ord kørt med fuld fart frem indtil præcis d. 1.4.2000, da jeg blev ramt af en pludselig svimmelhed. Det skal nævnes, at jeg et par dage inden havde gennemgået en banal blindtarmsoperation, så jeg troede, det var eftervirkningerne efter narkosen.
Men det skulle vise sig, at det var det ikke.
Jeg startede med ørelæge (ingenting galt), derefter praktiserende neurolog i november 2000. Han kunne i maj 2001 efter min første MR-scanning meddele mig, at det nok var dissemineret sklerose.
Dernæst gennemgik jeg yderligere undersøgelser på Rigshospitalet som talte imod sklerose. Der var dog tale om vasculære forstyrrelser til hjernen, så jeg blev henvist til Neurologisk Afd. på Hillerød Sygehus.
Her blev jeg indlagt november 2001 til endnu en MR-scanning og fik desuden foretaget rygmarvsprøve. Diagnosen: Symptomer og MR-scanning foreneligt med DS, dvs. jeg blev nu betragtet som obs DS.
Jeg var da så træt, at jeg knap kunne passe mit job og kunne heller ikke længere danse eller træne. Svimmelheden var så udtalt, at folk på gaden kaldte mig "en gedigen brandert". Jeg var - og er stadig - så træt, at jeg end ikke har kræfter til at passe mine dejlige tvillinge-børnebørn.
I januar 2002 fik jeg desuden snurren i højre arm og ben, hovedpine og kvalme. Jeg var nu nødt til at kaste håndklædet i ringen og måtte sygemeldes. I februar forværredes min tilstand med næsten konstant "sodavand" i arme og ben, pludselige kramper og små el-stød i benene. Alt dette betød, at jeg fik besvær med at gå mere end 50 m. Mine ben (mest højre) blev så trætte. Før påske fik jeg krykker og kørestol.
I begyndelsen af maj 2002 fik jeg foretaget en ny MR-scanning: Intet forandret siden november sidste år. Jeg blev senere på måneden indlagt akut, da benene svigtede totalt. I løbet af de 14 dage, jeg her var indlagt, kunne/ville man ikke stille en endelig diagnose. I august 2002 fik jeg efter konsultation hos vel nok landets førende skleroselæge at vide, at jeg ikke lider af sklerose - det er pletter i hjernen!
Min situation er her medio september, at der evt. skal udføres yderligere en MR-scanning plus at jeg skal "på konference" blandt neurologerne en gang mere. Da man imidlertid også mener, at mine symptomer er "selvforstærkende" har jeg efter den neurologiske overlæges ønske indvilliget i et besøg på Liason Psykiatrisk Afd. på Bispebjerg!
Både jeg og min familie er overbeviste om, at det ikke er en psykiatrisk behandling der skal til for at jeg igen kan leve normalt. Hvorfor skulle jeg dog opgive mit dejlige arbejde og et særdeles aktivt liv?
Det er i det hele taget en barsk affære at stifte bekendtskab med det offentlige sundhedsvæsen. Først at få en diagnose, dernæst en anden og ikke mindst de lange ventetider jeg har været igennem. Jeg har indtil nu ventet i ca. 900 dage på endeligt svar om min sygdom.
Ingen vil sige noget som helst om prognoser for restituering o.s.v. Jeg er også nødt til at tænke på den fremtidige økonomi, selv om min gode arbejdsplads endnu ikke har fyret mig.
Det har slået mig undervejs (støttet af en veninde), at Letigen kunne være årsagen til min uforklarlige sygdom. Men jeg slog det hen, indtil jeg både i Ekstrabladet og Ude & Hjemme (nr.37) læste om Randi's hjerneskade og alle de andres vidnesbyrd. Jeg føler faktisk en lettelse over at måske kunne få opklaret årsagen til min sygdom.
Min egen læge har støttet mig utroligt i hele mit sygdomsforløb. Jeg har underrettet hende om mine tiltag, såsom henvendelse til jer, Forbrugerrådet og ikke mindst min neurolog på Hillerød Sygehus. Jeg håber nu blot, hun også vil være indforstået med at indberette sagen til Lægemiddelstyrelsen, samt at neurologerne kan se sammenhængen mellem min konstaterede hjerneskade og mit forbrug af Letigen.
Venlig hilsen
L. L.
Vi har modtaget denne mail fra J.M., som fik ordineret Letigen som 16-årig. Vi bringer mailen efter aftale:
Jeg er en pige på 17 år. Jeg fik lov af min læge som 16-årig til, at tage Letigen. Jeg synes selv det er for tidligt at få lov til at spise dem, (da jeg ikke selv mener at 10 kg er overdrevet fedme).
Jeg har også oplevet noget ubehageligt, jeg besvimmede pludselig én dag i vores lokale Aldi, og fik et voldsomt krampe anfald. (Jeg har aldrig oplevet noget ligende)
Jeg blev selvfølgelig indlagt, men blev udskrevet samme dag. Jeg har været igennem en masse undersøgelser, og lægerne havde en mistanke om epilepsi. Efter et halvt års undersøgelser, er jeg blevet erklæret rask. Jeg fik lov til at begynde på Letigen, da de ikke mente at pillerne kunne have nogen indflydelse.
Men da jeg læste artiklen, blev jeg meget overrasket, og samtidig bange.. Jeg frygter stadigvæk at pillerne havde noget med mit anfald at gøre.. Jeg kan jo ikke sige noget med sikkerhed, men vil ikke udsættes for et halvt år sygdom igen. Det gik jo også ud over min skolegang, da jeg konstant tænkte på det.
Jeg er færdig med at tage Letigen.
Vi har modtaget følgende mail fra I.O., og vi bringer mailen efter aftale. I.O. tilbyder at vi gerne må give hendes mail-adresse til andre der har været ude for lignende oplevelser efter at have spist Letigen. Vi offentliggør ikke mail-adresser på SLANKogSYG, men er der nogen der ønsker at skrive til I.O., så formidler vi gerne kontakten.
Hej.
Jeg er en kvinde på 53 år.
I 1997 blev jeg påkørt af en billist der overså det røde lys, og pådrog mig derved en piskesmældskade. På grund af de mange smerter blev jeg mere passiv, og tog derfor 6 - 8 kilo på i løbet af det næste år. Da jeg var meget ked af min vægtstigning, gik jeg til lægen og spurgte om jeg måtte tage Letigen. Da jeg udover nakkeskade, var sund og rask, mente min læge at det kunne være en god hjælp.
Jeg har altid levet sundt, og altid taget hensyn til min krop. Jeg har altid været modstander af medicin og kun taget ganske få piller i mit liv, så jeg mente ikke der kunne ske noget ved at fravige min principper og give mit vægttab et skub, ved at bruge slankepiller et stykke tid.
Jeg havde dog lidt svært ved at tabe mig og især svært ved at holde vægten, så de næste to år tog jeg Letigen med mellemrum. Hver gang jeg startede på pillerne fik jeg en voldsom energi, uro i kroppen og hjertebanken de første to uger, men jeg mente i samråd med min læge, at det var bedre end at tage pillerne konstant. Det var jo en kendt bivirkning ved Letigen, at man fik hjertebanken i starten.
På et tidspunkt fik jeg nogle uforklarlige anfald med lammelser og prikken fingere i venstre side.
Jeg kom i behandling med medicin mod Epilepsi - men da gentagne undersøgelser viste at jeg ikke led af Epilepsi, fik jeg diagnosen - Psykisk ustabil, og kom i behandling med nervepiller.
Efter 14 dage, var jeg afhængig, men anfaldene var ikke forsvundet. Jeg stoppede med nervepillerne og efter en tid forsvandt anfaldene næsten helt.
I april 2000 faldt jeg pludselig om i mit hjem med en blodprop i hjertet. Jeg blev overført til Rigshospitalet og var indlagt knap en måned. Jeg var ikke et oplagt emne til en blodprop, sagde de på hospitalet. Mit kolesteroltal blev målt til 3,4 - så det var bestemt ikke forhøjet.
Efter at have læst Ude og Hjemme, og derefter jeres hjemmeside, har jeg måske fundet forklaringen på min blodprop.
Mange hilsner
I. O.
Vi får i gennemsnit 1 beretning om mulige Letigen-skader for hver gang der har været 200 læsere af SLANKogSYG. Jeg synes det er et højt tal for et produkt, der betragtes som sikkert at anvende.
H.F.'s beretning, som vi efter aftale bringer et uddrag af, er endnu et nyt eksempel på at unge piger får blodpropper, tilsyneladende uden anden forklaring end at de har spist Letigen:
[...]
I Juli 99 bliver jeg pludselig ramt af en blodprop i hjernen, kun 30 år gammel. Lægerne på Rigshospitalet kunne ikke umiddelbart finde årsagen til at jeg pludseligt som et lyn fra en klar himmel bliver ramt, da mine blodprøver var fine.
De fandt dog en medfødt kar forsnævring i min hjerne, men de kunne ikke finde årsagen til hvordan blodproppen havde dannet sig. Den årsag mener jeg så selv at ha´ fundet, da jeg helt op til blodproppen tog Letigen, da jeg havde nogen overflødige kilo efter en fødsel.
Tåbeligt, nu sidder man tilbage med en halvsidig lammelse af venstre side af kroppen, fordi lægerne ikke oplyser en omkring risikoen ved at tage Letigen.
Vi har modtaget denne beretning fra D. Vi bringer efter aftale et uddrag i anonymiseret form:
Kære Randi og Johnny
Jeg har læst jeres beretning her på siderne, og føler en stor trang til at fortælle min egen historie i en forkortet version.
25 år gammel i efteråret 1999, med ca 10 kg´s "overvægt", som jeg i længe havde forsøgt at komme af med, besluttede jeg mig for at kontakte min læge og få en recept på de her "vidunder-piller" som min 24 årige veninde havde taget igennem en periode.
Jeg fik ikke at vide at jeg skulle trappe dosis op, så jeg fulgte vejledningen på glasset - 3 om dagen fra første dag. Jeg fik hurtigt alle de "klassiske" bivirkninger som hjertebanken, rysten på hænderne, en masse energi - men det var da til at leve med, tænkte jeg...
Det var begyndelses bivirkningerne, men efter kort tid kunne jeg ikke falde i søvn om aftenen, var umulig at være i nærheden af, var konstant igang med noget rengøring, støvsugning osv, kunne ikke sidde stille på en stol. Jeg var svær at leve sammen med for min kæreste, så jeg stoppede efter 4-5 måneder med pillerne, sidst i December 1999, uden at have tabt mig synderligt meget.
Pludselig en dag i maj 2000, mens jeg kom kørende i min bil slog min sunde fornuft fra, og jeg havde nogle forfærdelige vrangforestillinger om at jeg var død o.s.v. Jeg kunne stadig køre bilen, men stoppede ved den næste p-plads blot for at finde ud af at mine ben rystede så meget at jeg ikke kunne få dem med mig ud af bilen.
Jeg kørte videre, havde ikke andet valg, direkte ind til sygehuset, vagtlægen, som tog mit blodtryk, kiggede på mig og sagde lidt hånende : kør hjem og sov, få dig nogle timers søvn, så skal det nok blive bedre, du har sikkert haft et angstanfald...
Et angstanfald.... jeg ? Det var jeg da slet ikke typen til !
Jeg var totalt ude af mig selv i månedsvis efter.
Jeg gav mig omgående til at låne bøger på biblioteket, finde en masse på nettet for at tilegne mig en masse viden om dette. Jeg kunne ikke placere mig selv nogen steder..I virkeligheden vidste jeg inderst inde at det simpelthen ikke kunne være det !
Og "angstanfaldet" vendte da heller aldrig tilbage. Derimod blev jeg mere og mere mærkelig, indesluttet... Jeg blev en helt anden person end jeg var før på meget kort tid, jeg var konstant nervøs og bange (jeg var simpelthen direkte bange for at få en hjerneblødning eller en blodprop MÆRKELIG NOK...for hvorfor skulle jeg være det ? Jeg var ikke specielt overvægtig, ikke stresset, ingen historie af slagsen i min familie overhovedet). Jeg følte at min krop forsøgte at fortælle mig noget ! Og min kæreste måtte bare se på mens jeg visnede mere og mere.Da jeg havde fået mit første barn (desværre i denne tilstand må jeg, som ellers altid har været rigtig glad og positiv, sige) valgte jeg, at se min læge og sætte ham ind i mit personlige helvede som var startet i maj 2000 og ikke ville forsvinde ud af mit liv igen. Der måtte være en årsag. Og jeg kunne simpelthen ikke selv finde den, for jeg burde være afbalanceret, velfungerende og mere glad end nogensinde, med en kæreste som (ja - stadigvæk) elskede mig, og jordens dejligste unge.
Jeg fik terapisamtaler hos min egen læge, som heller ikke hjalp mig. Da jeg til sidst fik en recept på antidepressiv medicin, gik jeg hjem og gjorde mig nogle alvorlige tanker over mit liv. Hvad var der sket i mit liv i de sidste år, som kunne være skyld i at jeg lige pludselig var et helt andet menneske, en total skygge af mig selv, med en konstant vedvarende angst (ikke i angstanfald) for hjerneblødninger og blodpropper.
Da jeg hørte om Letigen i nyhederne faldt ti-øren lige pludselig.
Hvad der præcist er sket i min hjerne ved jeg ikke, men der er sket noget, det ved jeg bare. Og jeg ved også at det kun kan være Letigenerne. Jeg er en meget fornuftig pige ellers, som aldrig har rørt andre piller end Panodil, og selv dem meget, meget sjældent. Det var simpelthen forfængeligheden og de 10 kg som havde magten den dag jeg startede.
Jeg har ikke så meget forstand på det, men måske er min balance af signalstoffer i hjernen simpelthen blevet forstyrret, jeg ved det ikke, jeg ved heller ikke om man overhovedet vil kunne finde ud af det nogen steder. Ct skanninger af hjernen er jo heller ikke af det gode har man nu fundet ud af, og medicin ordineret af min læge - har jeg spist for sidste gang. Så jeg må vel bare gå rundt i uvidenhed om hvad der venter omkring det næste hjørne, siden bivirkningerne åbenbart stadig kan dukke op selv længe efter at man er stoppet.
[...]
Sådan spørger K.C. Hun har sendt os følgende beretning, som vi viderebringer et sammendrag af i anonymiseret form, og efter aftale:
Jeg tog Letigen i 4 måneder og tabte mig også meget, (jeg var ikke MEGET overvægtig), men havde ca. 15 kg for meget.
Jeg startede med at tage Letigen da jeg var 26 år. Jeg var under lægekontrol, vægtkontrol og så videre, jeg er 174 cm høj, og vejede 85 kg da jeg startede. Jeg vejede ca 67 da jeg blev syg og spiste stadig Letigen, men stoppede da jeg tabte mig ned til 61 under min sygdom. Jeg fortalte lægerne at jeg spiste dem.
Pludselig en nat blev jeg meget syg, det gjorde ondt i mine ben og arme, jeg var indlagt i 3 uger på [...] sygehus, men de kunne ikke finde ud af hvad jeg fejlede. De sagde det lignede et sklerose attak, men jeg havde ingen tegn på det, pånær mine smerter.
Jeg var indlagt på neurologisk afd. [...] pga. mistanke om nervebetændelse. Jeg fik foretaget en del undersøgelser, disse har alle været normale, bortset fra at der har været tegn til betændelse i min rygmarvsvæske, som de ikke med sikkerhed har kunnet henføre til kendt sygdom i nervesystemet.
Nu 2 år efter er jeg endelig sluppet smertestillende medicin, men har stadigvæk ondt om natten. Jeg har selvfølgelig spurgt både min egen læge og lægerne på sygehuset om det kunne have noget at gøre med Letigen, men alle benægter det.
Jeg tog medicin indtil julen 2001, med nedtrapning, jeg er ikke smertefri endnu. Jeg er stadig syg, med ondt i mine ben og træthed, og jeg tror ikke jeg kan arbejde 37 t. igen.
Jeg ved godt at det ikke er det samme som en blodprop, eller de andre symptomer, men jeg har aldrig været syg før i mit liv, og har heller ikke efter haft andre attak eller sygeproblemer.
Hilsen K.C.
Vi har modtaget denne mail fra L., som efterfølgende fortæller, at hun ikke har fortalt nogen om sine bivirkninger, da hun ikke var sikker på om Letigen var årsagen. Vi bringer efter aftale med L. mailen i anonymiseret form:
Hej
Jeg er en kvinde på 33 år, der har været overvægtig, har haft taget Helsingørpiller, og senere Letigen, har ellers været glad for dem, men efter at have taget dem i 3 år og tabt 16 kg begyndte jeg at huske dårligere (glemme hvor jeg har lagt ting osv.) samt har haft nogle "anfald" af panikangst svimmelhed, koldsved, rysteture.
Jeg ved ikke om det skyldes Letigen, men vil heller ikke tage chancen og sige det ikke er det, men efter jeg er holdt op med dem har jeg ingen "anfald" haft.
Jeg vil ønske jer fortsat held og lykke med genoptræningen, bliv ved med at kæmpe det skal nok lykkedes.
Med venlig hilsen, L.
Vi har modtaget denne mail fra M., som efterfølgende fortæller, at hendes læge ikke har kunnet give hende et konkret svar på hvad det var hun var ude for, blot at det kunne have været en blodprop. Vi bringer efter aftale med M. et anonymiseret uddrag:
For ca. 6 måneder siden besluttede jeg mig for, at det skulle være slut med de overflødige kilo, ikke fordi jeg var "FED", men havde lidt ekstra, som jeg gerne ville af med.
Jeg var på daværende tidspunkt en 100% sund og rask ung kvinde på 22 år.
Jeg vejede 82 kg og målte 172 cm.
Jeg gik til min læge og fortalte ham at jeg havde hørt om nogle piller der hed "let igen", og uden nogle spørgsmål eller anden form for undersøgelse, gav han mig en recept på disse priller, et glas med 100 stk.
Jeg begyndte at tage disse piller dagen efter, men oplevede lidt forhøjet energi niveau og lidt hjertebanken. Hvilket jeg så kontaktede min læge om. Han oplyste mig, at det var helt normalt og at det ville forsvinde efter ca. en uges brug, altså til kroppen havde vænnet sig til pillerne. Fint tænkte jeg og forsatte, små naiv som jeg jo nok var....
Efter en måned, da jeg sad stille og spiste frokost faldt jeg pludseligt om med en blodprop i hjertet.
Lægerne kunne ikke forstå hvordan en ung og sund pige som jeg kunne få en blodprop i så tidlig en alder. Og min egen læge udelukkede en efter en alle muligheder og sad til sidst tilbage med én mulighed nemlig "Letigen". Han mener at det er det der var skyld i blodproppen.
[...] Oplevelsen er noget jeg vil huske altid og når jeg kigger tilbage på det er jeg lige ved at tude, for i den tid jeg lå der på gulvet og hverken kunne trække vejret, tale eller andet, nåede der at komme en masse frygtelige tanker igennem mit hoved. Feks. jeg skal dø nu, det er for tidligt, jeg har ikke fået tegnet en høj nok livsforsikring, jeg kan ikke forlade min lille dreng nu, skal han vokse op uden en mor, vil min lille familie kunne klare sig osv. Selv om det ikke var mange minutter, så når man at tænke over mange ting.
Jeg blev testet for det ene og det andet. Fik kørt hjertekurver og taget en masse blodprøver, selv mit kolesterol tal blev målt: 3,8! hvilket jo er ret flot. Tro mig man når at tænke mange tanker i 1½ uge hvor man konstant går og venter på svar.
[...]
Med venlig hilsen
M.
Vi har modtaget denne mail fra A., som fik ordineret Letigen uden vægtkontrol, og fornyelse af recepten var blot et spørgsmål om at ringe til lægen for at få en telefonrecept.
A. skriver desuden at nogle af de læger hun har konsulteret, har sagt at Letigen med meget stor sandsynlighed har været årsag til hendes angstanfald, som stoppede lige så snart hun stoppede med Letigen.
Vi bringer et uddrag af mailen, efter aftale med A., og som altid i anonymiseret form.
Problemer med afhængighed af Letigen og deraf følgende risiko for misbrug er ikke nævnt i produktresumeet.
[...]
HVORFOR TOG JEG LETIGEN.
Jeg er en pige på 28 år, har taget letigen i 3-4 år. Jeg har ALDRIG været overvægtig og altid ligget inden for mit BMI-tal, jeg er 171 og har mens jeg har taget letigen aldrig vejet over 70 kilo. Det viser tydeligt hvor vanvittigt det er at min læge har ordineret Letigen til mig.
Jeg tog dem i starten for at tabe mig (de små 5-8 kilo) jeg selv mente var overflødige. Fakta er at de egentlig aldrig har hjulpet mig til at tabe mig, men gav mig masser af energi og ja det var hvad de blev brugt til. Min mand vidste godt jeg tog dem en gang imellem men var ikke klar over det var et dagligt brug over 3-4 år. Bagefter kan jeg jo godt se det har været det rene misbrug og dette er jeg selvfølgelig meget flov over.
HVAD SKETE DER?
Ja i påsken sidste år 2001, var jeg til en fest om aftenen, jeg tog letigen i løbet af aftenen ca. en 3-4 stykker, jeg gik skide fuld i seng kl. 9:00 om morgenen. Mine søskende skulle komme og besøge mig om eftermiddagen og da jeg vågnede var jeg naturligvis meget træt. Så jeg tog selvfølgelig en letigen, som gjorde mig frisk. Samme dag ved en 23:00 tiden da mine søskende var hjemme hos mig fik jeg et anfald. Jeg rystede, havde problemer med vejrtrækningen, mine arme og fingre sov og jeg fik en voldsom hovedpine.
Vi ringede straks efter ambulancen og fortalte jeg havde taget en letigen. De sagde til mig jeg ikke skulle bekymre mig og gik igen. De havde lovet mig at komme igen hvis det ikke stoppede. Det stoppede ikke og ambulancen ville ikke komme og hente mig. Så jeg tog en taxi til skadestuen, som undersøgte mig og sagde: "det er bare et angstanfald, tag du bare hjem igen".
Aldrig har min krop haft det så forfærdeligt, så jeg turde ikke tage hjem, hvorefter jeg blev henvist til psykiatrisk skadestue. Her fik jeg at vide hvad et angstanfald var og fik en sovepille. Og blev sendt hjem. Min mand som er [...] kom straks hjem fra [...] og har støttet mig lige siden.
Denne oplevelse skræmmende mig åbenbart ikke nok, for jeg fortsatte med letigen (igen uden min mand vidste det), jeg fik den kommende måned 2 yderligere anfald og så var jeg jo godt klar over det var letigens skyld og stoppede straks med at tage dem.
HVAD ER DER SKET SIDEN JEG STOPPEDE?
Jeg har haft voldsom hovedpine i et år efter, så voldsom at jeg spiste op til 10 hovedpine piller om dagen, eftersom de ikke hjalp tog jeg stærkere piller samt sove piller.
Hovedpinen har været så voldsom at den virkelig har invalideret mig. Jeg troede jeg skulle blive sindssyg, for så ondt i hovedet troede jeg ikke man kunne få. Så jeg har været hos neurolog, CT-scanning, gået fast til kiropraktor, fysioterapeut, massør, psykiater, psykolog, fået lavet allergitester, været på hovedpineklinikken på Bispebjerg, Rheumatalog, øre, næse halsspecialist. Ingen kunne hjælpe mig og ingen mener letigen har skadet mig.
Udover hovedpine har jeg mange smerter i ryggen, hver dag jeg vågner skal kroppen lige i gang før jeg kan holde noget ud. Jeg har smerter i brystet, som kommer som jag. Jeg har til tider vejrtrækningsproblemer, ondt i lungerne, jeg har smerter som jag ud i arme og ben. Og alle disse symptomer bliver værst når jeg ligger ned. Sidst men ikke mindst er jeg meget træt.
Efter et år, har jeg været til noget alternativ behandling som har gjort at jeg ikke har så ondt i hovedet mere og vigtigst ikke tager flere piller. Men alle de andre symptomer er der stadig og til tider får jeg enkelte hovedpine anfald, dog ikke så slemt så det første år.
Jeg går stadig til psykolog, hun mener dog ikke mine smerter skyldtes noget psykisk så nu går jeg der en gang hver tredje måned bare så hun kan følge mig. Jeg går fast hos en fysioterapeut og går hele tiden til min egen læge for yderligere undersøgelser. Og til alternativ behandling.
Jeg er en ung pige på 28 år, så det kan ikke være rigtig at jeg bare skal acceptere at mit liv er så styret af mine smerter, jeg giver ikke op og har fra starten af min symptomer været sikker på at det er letigen der har skadet min krop. Efter at have læst andres symptomer, historier, nyheder m.m. er jeg ikke i tvivl om at det LORT til letigen har ødelagt noget i min krop, jeg håber bare det kan "repareres".
Jeg burde jo nok være taknemmelig over jeg kan se, tale, gå m.m. men smerter er usammenlignelige og det er alle situationer jo og fordi andre har det værre skal man vel ikke bare acceptere sit eget, men gøre noget.
Jeg skriver til dig for at dele min historie og for at støtte at dette farlige slankemiddel SKAL væk fra markedet inden det gør mere skade. Der er sikkert mange der stadig går rundt og tager det, for at tabe sig, for at få mere energi, ja det er jo et stofmisbrug. Lægerne burde være ansvarlige for vores helbred, men de skriver rask væk et sådan farligt produkt ud til alle aldre, alle vægter. ÆV få dog det produkt taget af markedet når man allerede nu har så stor sandsynlighed for at det har gjort skader.
[...]
Bare jeg aldrig havde taget de letigen piller, jeg vil have min "gamle" krop tilbage.
[...]
Med venlig hilsen og med ønsket om alt held og lykke for du og Randi i fremtiden.
A.
Vi har modtaget denne mail, som vi efter aftale med indsenderen bringer et uddrag af i anonymiseret form:
Jeg er en ung kvinde, som med stor interesse har læst jeres side om Letigen. Jeg har selv taget Letigen i en periode på 2½ år, jeg har tabt 60 kilo på dem!!
Da jeg havde tabt 60 kilo havde jeg for meget maveskind, og jeg fik en operation for det.
Da de skulle til at fjerne mit maveskind, fandt man ud af jeg havde et meget for højt blodtryk.
I tal var det 230/130, jeg havde ikke nogle bivirkninger af mit blodtryk og man mente jeg var i livsfare.
Man mener den dag idag, at Letigen godt kan have været en årsag..men ingen gør jo noget for at bevise det !!
Inden man fandt ud af det med mit blodtryk, havde jeg det ret skidt....Jeg havde rystesyge, meget svingende humør, kunne ikke sove, der var konstant uro indeni. Derefter besluttede min egen læge, at vi skulle stoppe behandlingen med Letigen.
Nu er det ca. 2 år siden jeg er holdt op med Letigen, mit blodtryk er stadigvæk ikke normalt. Jeg tager nu dagligt medicin for at holde det nede, og skal nok forsætte med det resten af mit liv.
Jeg er 33 år, ingen børn og i rimelig god form....burde ikke have et forhøjt blodtryk...men sådan er det endt.
Nogle gange føler jeg også jeg har tabt lidt af min koncentrationsevne, måske er det bare mig- men jeg plejer nok at kunne huske!!!!
[...]
Kærlig hilsen
H. K.
Dagens mail er rystende læsning. L.J.s beretning viser at det er lykkedes at få markedsført Letigen som et produkt der er hævet over mistanke, selv ved alvorlige bivirkninger, og selv ved symptomer på sklerose, der ikke kunne bekræftes af prøverne. Vi bringer mailen anonymiseret og efter aftale med indsenderen:
Hej!
Jeg er en pige på 35 år, som er lidt i tvivl om, hvad jeg nu skal ?
Jeg har de sidste 6 år taget Letigen næsten konstant. Tidligere har jeg taget Helsingør piller med jævne mellemrum.
I januar i år blev jeg pludselig meget dårlig. Venstre del af mit hoved og venstre arm sov, prikkede og gjorde ondt.. Jeg gik til min læge, som sagde at jeg havde stress. Der gik nogle måneder, så blev jeg sendt til neurolog og blev scannet, fordi han troede, at jeg havde en nerve i klemme i nakken. Men nej, det var der ikke. Jeg blev så sendt til fysioterapeut, men efter nogle gange hos ham, blev det endnu værre. Min læge sagde igen at det var stress. Jeg spurgte ham, om det kunne være Letigen, der gjorde mig så dårlig, men det mente han ikke. Efter 4 dage blev jeg af lægevagten indlagt på Neurologisk afdeling.
Jeg fik på Neurologisk afdeling tjekket mit syn, lavet rygmarvsprøve og MR- scanning af mit hoved. De sagde, at det var symptomerne på sklerose. Men da man ikke kunne finde noget i prøverne, blev jeg efter 14 dage sendt hjem med meldingen om, at det kunne være, at jeg kom igen om 1-2 år, for at få lavet de samme undersøgelser.Jeg kom hjem og begyndte igen på Letigen, min læge sagde jo, at det ikke var dem, der gjorde mig dårlig. Han mente faktisk stadig, at jeg havde stress selv efter 14 dage på ryggen på sygehuset!
Jeg var stadig dårlig og havde flere dårlige dage end gode. Jeg begyndte ved kiropraktor, fordi jeg troede, at der måske sad en nerve i klemme i nakken. Men intet hjalp, jeg blev mere dårlig, fik mere kvalme og sov meget.Da jeg i fjernsynet hørte om Randi fik jeg et chok. Jeg er 99 % sikker på, at det er Letigen der gør mig dårlig, så nu er jeg endelig stoppet med letigen.
Mit spørgsmål er så nu: Hvad skal jeg gøre ? Jeg er stadig dårlig, det er som om der er sket skade i venstre del af mit hoved og venstre arm.
Kan man på nogen måde få undersøgt, om det der er ødelagt kan rettes op igen, eller tror I, at det kommer helt af sig selv, nu hvor jeg er stoppet med Letigen. Jeg er temmelig bange for, at der kan komme en blodprop i hjernen . Jeg har også skiftet læge, fordi jeg ikke tror, at min tidligere læge vil hjælpe mig.I må til skræk og advarsel gerne sende mit brev ud, så andre straks stopper med Letigen, det er det rene gift!
Med venlig hilsen L. J.
Desværre endnu en trist beretning om et alvorligt sygdomstilfælde, der måske er forbundet med brug af Letigen. Vi bringer nedenfor et uddrag, efter aftale med indsenderen, som tilføjer at der jo ingen garanti er for at hun netop blev syg pga pillerne.
Der er heller ingen garanti for at Letigen er årsagen til de andre alvorlige sygdomstilfælde vi omtaler. Det er ikke vores formål at påstå noget om Letigen, der ikke er bevis for. Vi bringer beretningerne for at vise at det er nødvendigt at der bliver lavet grundige undersøgelser der kan belyse sikkerheden ved brug af Letigen.
Vi har på kun 4 dage modtaget 3 beretninger om meget alvorlige sygdomstilfælde, hvor der er grund til at have mistanke til Letigen. Det til trods for at vores internetsider ikke er blevet nævnt i TV, og i aviserne kun har været omtalt i andenudgaven af Ekstra Bladet torsdag d. 4.7.
Indtil andet er bevist, er der grund til at have mistanke til Letigen. Lige nu kommer mistanken Nycomed til gode, for det er stadig tilladt at sælge Letigen. Vi mener, ligesom Forbrugerrådet, at mistanken bør komme patienterne til gode, og at Letigen bør trækkes tilbage, indtil der er foretaget undersøgelser der kan dokumentere Nycomeds påstand om at Letigen er et slankemiddel man trygt kan bruge.
Her er et uddrag af den mail, vi modtog fra M.J. Så vidt jeg ved, er der almindelig enighed om at risikoen for at få blodpropper i hjertet aftager når man taber sig. M.J. tabte sig 32 kg:
Jeg har med interesse læst jeres sider om slankepillerne Letigen.
Jeg startede med Letigen 15. juni sidste år, og havde midt i maj måned i år tabt mig 32 kilo ialt.
Den 30 maj i år blev jeg indlagt på sygehuset med en blodprop i hjertet. Ingen forvarsler, aldrig før haft problemer med hjertet. Jeg er en kvinde på 45 år. Jeg har aldrig haft forhøjet blodtryk (målt jævnligt i forbindelse med en tidligere bindevævssygdom).
Jeg er nu meget spændt på, hvad de kommende undersøgelser vil vise. På sygehuset blev jeg på det kraftigste advaret mod at tage flere af Letigen tabletterne.
[...]
Venlig hilsen
M.
SLANKogSYG har modtaget endnu en mail om Letigen. Efter aftale med indsenderen bringer vi et uddrag i anonymiseret form. Krampeanfald har længe været kendt som bivirkning, og er da også omsider kommet med i det nye produktresume for Letigen, men denne beretning handler om langt mere end krampe.