Efter Randi blev udskrevet fra Rigshospitalet blev hun passet herhjemme. Vi fik muligheden for at Randi kunne komme til genoptræning på Kurhus, betalt af Rigshospitalet.
Det var en svær beslutning at tage, om Randi fortsat skulle bo hjemme, eller om det måske var bedre for hende med et genoptræningsophold på Kurhus. Randi ville selvfølgelig helst blive boende herhjemme, men det var langt fra en god løsning, for Randi havde brug for hjælp til stort set alt, og hun var ikke i stand til at kommunikere ret meget. Det ville være svært at finde nogen, der ville være i stand til at tilgodese Randis behov for aktivering, genoptræning og bearbejdning af hele situationen. Kommunen kunne ikke tilbyde kvalificeret hjælp. Det var vores eget problem, hvad der skulle ske.
Kurhus ligger i Dianalund på Vestsjælland, en god times kørsel fra København, hvis man har bil. Det talte ikke med på plussiden, at det var så langt hjemmefra, men Randi gik alligevel med til at tage til Dianalund for at se nærmere på Kurhus. Takket være en utrolig hurtig sagsbehandling fra både Rigshospitalet og Kurhus endte det hele med at Randi kom til forundersøgelse og visitation i slutningen af marts 2000, og hun startede opholdet på Kurhus umiddelbart før 1. maj 2000.
Da Randi startede på Kurhus var hun ude af stand til at klare sig selv alene herhjemme. Hun skulle være under opsyn døgnet rundt, og hun skulle have hjælp til alt. Hun var bestemt ikke let at kommunikere med, sproget var meget begrænset, så det krævede stort kendskab til Randi og hendes vaner for at kunne yde den nødvendige hjælp.
Da Randi blev udskrevet fra Kurhus et år efter var hun i stand til at klare sig selv herhjemme, også selv om jeg ikke var i nærheden. Det var ikke længere nødvendigt med opsyn døgnet rundt, og selv om Randi stadig skulle have hjælp til en del ting, så var der ingen sammenligning med situationen et år tidligere. Randi var ikke blevet noget sproggeni af opholdet, men hun var blevet så meget bedre til at kommunikere, at hun også kunne forstås af mennesker der ikke i forvejen kendte hende.
Det er afgørende vigtigt, at der er en fornuftig plan for hvad der skal ske når opholdet på Kurhus er forbi, og vi fik fantastisk god hjælp fra Kurhus til at få startet de nødvendige foranstaltninger op, så Randi kunne fortsætte genoptræningen da hun kom hjem.
Det var den korte version. Jeg kan tilføje, at Kurhus er et fremragende behandlingssted, og at jeg er sikker på, at Randis situation i dag ville have været markant ringere uden opholdet på Kurhus. Kurhus har personale med den ekspertise der skal til, og der bliver ydet en stor og professionel indsats for patienterne.
Randi var ikke meget for at skulle være væk hjemmefra, men vi indgik den aftale, at jeg ville komme på besøg hver aften, og at Randi ville komme hjem hver week-end. Og på disse betingelser gik Randi med til opholdet. Så jeg kørte til Dianalund hver aften i et år. Det blev til en del timer på landevejen, men tiden og de ca. 60.000 km var givet godt ud i betragtning af resultatet.
Jeg er glad for at vi havde mulighed for at jeg kunne komme på besøg hver dag. Det var en dyr foranstaltning for os, men det var et krav fra Randi. Jeg forstår det godt. Det må være forfærdeligt at være væk hjemmefra og skulle tilbringe hele døgnet på en institution, uanset hvor søde og forstående personalet er. Desværre var det ikke så tit jeg mødte pårørende til de andre patienter. Der var mange, der stort set aldrig fik besøg, og heller ikke kom hjem på week-end. Selv hvis vi ser bort fra mit daglige besøg fik Randi flere besøg end de fleste andre patienter.
Vi kan afgjort anbefale Kurhus. Og vi kan anbefale, at de pårørende besøger patienterne og at patienterne kommer hjem på week-end. Det kan godt være det er besværligt med transporten frem og tilbage, men inden man beklager sig over det som pårørende bør man lige overveje om man ville synes det samme hvis rollerne var byttet om.