Randi fik ergoterapi i alt fem gange, mens hun lå på hospitalet. Det var ikke ret meget træning, men formålet var mere at undersøge Randis funktionsniveau. Da Randi kom på Kurhus fik hun rigtig ergoterapi, og ergoterapien er fortsat efter at Randi kom hjem at bo igen.
Ergoterapeuternes arbejde er ikke så kendt som fysioterapeuternes, og desværre bliver det ofte ikke betragtet som lige så vigtigt, men det er nok den allervigtigste form for terapi der kan sættes ind med, da hele formålet er at lære at klare alle dagligdagens almindelige opgaver.
Vi kan lige så godt afsløre med det samme, at ergoterapi i hjemmet er en af de mest geniale ideer vi endnu har været udsat for. Randi får ergoterapi herhjemme to gange om ugen. Hver session varer tre timer, og det er ikke overdrevet at sige, at for Randi er det to af ugens helt store højdepunkter.
Ergoterapien har for Randis vedkommende taget udgangspunkt i madlavning, som er det område herhjemme der er allervigtigst for Randi at få generobret. Gennem madlavningen har Randi trænet overblik, koncentration og hukommelse, og Randi har fået træning i at bruge sin højre hånd.
Det er vanskeligt at forstå, at man efter en hjerneskade kan glemme at man har en højre side. Men sådan er det, og her er et citat fra Randimailen 2/6-2002 der viser noget om hvor svært det kan være for Randi at huske at bruge begge hænder:
Randi havde varmet tarteletbundene i ovnen, og nu skulle de tages ud. Jeg sad på en stol i køkkenet og kiggede på. Randi lukkede ovnen op, og den var jo varm, så hun hentede den ene af de to store grill-handsker vi har liggende i køkkenet og satte den på højre hånd. Det gik fint, og tommelfingeren kom til at sidde hvor den skulle. Så skulle Randi trække bageristen halvvejs ud af ovnen, og automatisk begyndte hun at bruge venstre hånd, som jo ikke var beskyttet. Randi nåede at stoppe inden hun brændte fingrene, tænkte sig om, og forsøgte det samme igen. Efter tredje forsøg foreslog jeg at hun trak bageristen ud med højre hånd, og det gjorde hun, og så var der ingen problemer i resten af processen.
Men det er altså underligt, det med at man glemmer sin højre side. Jeg fatter ikke, at Randi kan glemme at hun skal bruge højre hånd, når hun få sekunder før har sat grillhandske på den. På det tidspunkt må hun jo have husket den. Og straks efter har hun glemt den igen. For mig er det uforståeligt, men for Randi er det sådan det fungerer. Og så er der jo ikke noget at sige til at det kan være svært at huske at bruge højre hånd uden at blive mindet om det. På den baggrund er det endnu mere imponerende, at Randi rent faktisk bruger sin højre hånd af sig selv så meget som hun gør til daglig.
Der er sket meget store fremskridt takket være ergoterapien. Randi klarer mere og mere af madlavningen, og fra at højre hånd kun blev brugt når det var strengt nødvendigt, er vi nu nået til at Randi som regel af sig selv bruger begge hænder når hun skal lave mad. Hun skærer grøntsager ud med den store køkkenkniv, og der har kun været brug for plaster en enkelt gang. Og Randi er begyndt at strikke. Det var der ingen der havde regnet med kunne ske.
Ergoterapi er desværre ikke noget, der kan bevilges af ens praktiserende læge. Det er kommunen der skal betale, og det kan være en meget vanskelig opgave at få forklaret ens sagsbehandler, at det er ergoterapi der skal til, og at det hverken kan erstattes af hjemmehjælp eller af en socialpædagog. Vi havde store problemer med at få vores kommune til at bevilge ergoterapi, selv om alle eksperter var enige om, at det var vejen frem. Men det lykkedes.
Vores kommune var heldigvis til at overbevise, men sådan er det desværre ikke alle steder. Jeg kender til kedelige eksempler, hvor kommunen først går ind og dækker udgifterne til et langt ophold på Kurhus til over 100.000 kr. pr. måned og så bagefter afslår at følge op med ergoterapi til nogle få tusinde kroner om måneden. Resultatet bliver at genoptræningen stopper, fordi der ikke er den nødvendige ekspertise til at følge op med en kvalificeret terapi, og patienten ender med at få behov for permanent hjemmehjælp i stedet for at blive genoptrænet og selvhjulpen.
Det er meget vigtigt at få en ergoterapeut, der har ekspertise i genoptræning efter hjerneskader, for det er en kompliceret proces som kræver specialviden. Men ergoterapi er efter vores mening afgørende vigtigt for at man som hjerneskadet får mulighed for at klare sig selv. Derfor er vores råd: Find en kvalificeret ergoterapeut og brug alle tilgængelige ressourcer for at få sat ergoterapeutisk træning i gang så hurtigt som overhovedet muligt.
Randis ergoterapeut, Mette Søndergaard, har en stor del af æren for de fremskridt der er sket med Randi efter opholdet på Kurhus. Når man tænker på, at hver eneste træningssession er en konfrontation med vanskeligheder og tabte evner, så er det imponerende at træningen hver gang resulterer i at Randi bliver glad og får fornyet energi til at fortsætte genoptræningen. Mettes hjemmeside findes her.